Vred Chavez skygger stadig præsident Bush

Bush skal diskutere illegal indvandring med Mexicos præsident, mens Venezuelas populære præsident forsøger at overdøve sin ærkefjende.

Venezuelas præsident Hugo Chavez gør alt, hvad han kan, for at stjæle opmærksomheden fra USA's præsident George W. Bush, der er på rundtur i Latinamerika.

Bushs besøg i Brasilien, Uruguay, Columbia, Guatemala og Mexico var tænkt som en charmeoffensiv, der skulle fremme de amerikanske interesser i regionen og modarbejde den spirende støtte til revolutionære kræfter i Syd- og Mellemamerika, hvor venstreorienterede regeringer som Chavez' nyder stor popularitet.

Hårdt program: Tre dage på en dag

Men Bushs ord om demokrati, frihandel og samarbejde med USA er overalt på turen blevet overdøvet af vrede demonstranter og ikke mindst af Hugo Chavez, der har rejst rundt i hælene på den amerikanske præsident.

George W. Bush ankom sent mandag til Mexico, som var sidste stop på rundturen. Samme dag nåede hans venezuelanske rival at besøge Nicaragua, Jamaica og Haiti, hvor han tordnede mod USA:

- USA's præsident repræsenterer det mest onde, forfærdelige, kyniske og morderiske imperium i historien, sagde Chavez i Haitis hovedstad Port-au-Prince, hvor titusinder af haitianere viftede med venezuelanske flag og råbte "Ned med Bush, længe leve Chavez".

Bush til møde med Mexicos præsident

George W. Bush skulle tirsdag mødes med den mexicanske præsident, Felipe Calderon. De to skulle bl.a. diskutere Bushs planer om at opføre et hegn langs hele den amerikansk-mexicanske grænse samt oprette et program for mexicanske gæstearbejdere. Alt sammen for at sætte en stopper for den illegale indvandring til USA, hvor mere end halvdelen af landets 12 millioner ulovlige indvandrere menes at være mexicanere.

Calderon har protesteret mod opførelsen af hegnet, som han finder "forkert", men han er enig med Bush i, at de nuværende immigrationsregler og -foranstaltninger i USA ikke er tilstrækkelige.

Som i de fire andre lande, Bush har besøgt undervejs, startede protesterne allerede før hans ankomst til byen Merida på den nordlige del af Yucatán-halvøen, hvor demonstranter havde iklædt sig hvide lagner i stil med den amerikanske, racistiske bevægelse Ku Klux Klan.

/ritzau/AP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.