Morder henrettet i Texas

Den 42-årige Charles Nealy blev natten til onsdag (dansk tid) henrettet i den amerikanske delstat Texas.

Han var dømt til døden for at have skudt og dræbt en ekspedient i 1997 under et røveri.

Lokale medier har rapporteret, at Nealy fastholdt sin uskyld i forbrydelsen.

Charles Nealy, der på fredag ville være fyldt 43 år, blev henrettet med en giftsprøjte.

Det var den niende henrettelse i år i Texas, der er den amerikanske delstat, hvor der foretages flest henrettelser.

Siden 1982, da Texas genindførte dødsstraf, er 388 dødsdømte blevet henrettet.

Der er planlagt yderligere to henrettelser i staten i næste uge og 12 mere i hele året.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen