Terrorplaner mod norsk fly i efteråret

I efteråret 2004 var en asylansøger i Norge tæt fra at sabotere et fly fra Kato Air ved Bodø, skriver den norske avis Aftenposten.

En asylansøger fra et asylcenter i Nord-Norge havde bestemt sig for at sabotere et indenrigsfly, og havde pakket kufferten og var parat til at tage med flyet, da politiet fandt frem til manden. I bagagen fandt politiet udstyr, som manden ville bruge til at få flyet til at styrte ned og i hans hjem fandt politiet desuden et afskedsbrev til moderen.

Anholdelsen af manden bliver bekræftet af chefen for det norske politis sikkerhedstjeneste, som ikke vil afsløre, hvilket fly manden havde tænkt sig at slå til mod.

»Vedkommende havde afskaffet sig materiale til aktionen, men det drejede sig ikke om sprængstoffer. Af sikkerhedsmæssige årsager kan vi ikke kommentere, hvilket materiale der er tale om,« siger Jørn Holme, chef for det norske politis sikkerhedstjeneste, men han bekræfter, at der var tale om »materiale« der var egnet til at få et fly til at styrte ned.

Manden blev angivet af en anden asylansøger på asylcentret, der havde overhørt at at manden snakkede om at »sprænge et fly«.

I selvmordsbrevet skriver manden hvad han havde tænkt sig at gøre, at at det skulle gørs »for kampen mod USA og Norge«. Da politiet pågreb manden, blev han opfattet som svært psykotisk og sat under overvågning døgnet rundt. Senere er manden under streng bevogtning sendt ud af landet - der blev aldrig rejst straffesag mod manden, da han af sundhedsvæsenet blev vurderet til at være psykotisk, oplyser det norske politi til Aftenposten.

max.stougaard@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen