Blair alligevel helt i EU's nattedrama

Tony Blair betalte mest for en EU-aftale, mens Jacques Chirac beholdt landbrugsstøtte. Østlandene tilfredse trods mindre hjælp end lovet.

Bruxelles Øjne hang, og gab blev undertrykt, da EU's 25 stats- og regeringschefer efter 30 timers maratonforhandlinger langt om længe kunne forære sig selv en kærkommen julegave.

Først kl. tre natten til lørdag kunne Tony Blair præsentere det forlig, som gav EU-samarbejdet en højst tiltrængt succes efter et år med krise og folkelig afvisning af EU-forfatningen.

»Dette er en aftale, der tillader Europa at bevæge sig fremad,« sagde den britiske premierminister på et pressemøde og understregede, at budgetforliget vil betyde en massiv indsprøjtning af penge i de tidligere kommunistiske lande i Øst- og Centraleuropa.

Selv EU-Kommissionens formand, portugiseren José Manuel Barroso, erklærede sig tilfreds, selv om han havde krævet et langt højere budget. Det var vigtigt at undgå handlingslammelse og at markere, at Unionen igen er på vej frem, mente han. Samtidig lagde Barroso vægt på, at selv om forliget ikke lever op til alle Kommissionens ønsker, øges såvel det samlede budget som midlerne til de nye medlemslande.

Alle skal være vindere

EU-forlig er altid konstrueret, så alle deltagere på den ene eller anden måde kan erklære sig for vindere. En hovedprioritet for de enkelte var derfor at undgå at bringe sig i en situation, hvor de risikerede at tabe ansigt.

Dog synes Tony Blair at have betalt mest for aftalen. Gennembruddet kom, da EU-formanden gik med til at barbere 10,5 mia. euro af den britiske rabat over syv år frem til 2013, og da lederne accepterede et fransk-tysk forslag om at hæve det syvårige budget til 862,3 mia. euro.

Selv om Blair blev presset til at skære i sin rabat, bremser det kun stigningstakten, og rabatten vil fortsat vokse i de kommende år. Alligevel kan forliget blive vanskeligt at sælge til den EU-skeptiske britiske befolkning og til Blairs rival i Arbejderpartiet, Gordon Brown, fordi bevarelsen af rabatten har udviklet sig til en national mærkesag.

På BBC's redaktion i London strømmede det allerede tidligt lørdag morgen ind med vrede e-mails fra seere, der beskyldte Blair for at være en forræder og for at have solgt ud af det arvesølv, som jernladyen Margaret Thatcher tilkæmpede sig i 1984. Talsmanden for de konservative, William Hague, sagde, at »sjældent i EU-forhandlinger er så meget blevet solgt for så lidt.« Også på det afsluttende pressemøde i Bruxelles blev Blair mødt med en salve af kritiske spørgsmål fra britiske journalister.

»Der kan du se, hvad jeg er oppe imod,« bemærkede Blair til Barroso, da han troede, at mikrofonerne var blevet slukket.

Under pressemødet lagde Blair vægt på, at rabatten fortsætter, og at den endda vil stige. Det er kun naturligt, at Storbritannien er med til at betale regningen for udvidelsen, fastslog premierministeren og udlagde det som en sejr, at det britiske bidrag til EU-kassen vil blive omtrent det samme som Frankrigs og Italiens.

Merkel var englen

De østeuropæiske lande hyldede derimod den nye tyske kansler og topmødedebutant, Angela Merkel, som topmødets frelsende engel. Merkel, der ellers længe holdt kortene tæt ind til kroppen, var med til at bane vej for et forlig, da hun i slutfasen fandt checkhæftet frem for at øge støtten til de fattigste medlemslande.

Selv betegnede Merkel resultatet som et »godt signal til europæerne.« På trods af det tyske budgetunderskud vurderede kansleren, at der var råd til at betale lidt ekstra for at undgå en europæisk krise, og i forhold til Luxembourgs udspil for et halvt år siden sparer Tyskland stadig omkring en mia. euro i det endelige forlig.

»I sidste øjeblik gav Merkel 100 mio. euro ekstra til Polen. Det var det smukkeste og mest fantastiske bevis på solidaritet, man kan forestille sig,« sagde den polske premierminister, Kazimierz Marcinkiewicz, og enslydende toner lød fra andre østeuropæiske ledere.

Fransk støtte intakt

Den franske præsident, Jacques Chirac, roste Blairs politiske mod og betegnede forliget som »en god aftale for Europa.« Også for Frankrig, kunne han have tilføjet, for støtten til de franske bønder vil forblive intakt, selv om Blair for seks måneder siden indledte sit formandskab med at kræve dramatiske nedskæringer i landbrugsstøtten, som lægger beslag på godt 40 pct. af EU's samlede udgifter.

»Alle erkender, at dette krævede et stort mod fra Blairs side. Krisen er overvundet. Dette handler om at vise solidaritet over for de nye lande i øst,« sagde Jacques Chirac og betegnede samarbejdet mellem Tyskland og Frankrig som konstant og perfekt.

Blair fik i sluterklæringen indføjet en klausul om, at landbrugsudgifterne skal revideres i 2008, men uden nogen garanti for, at det vil føre til nedskæringer. Frankrig vil godt diskutere udgifterne, men står fast på, at landbrugsstøtten ikke kan røres før i 2013.

Regnefejl på tre mia.

Mødet blev forlænget i flere timer, fordi briterne i sidste øjeblik opdagede en regnefejl på tre mia. euro i deres eget udspil. Det betød, at de måtte indkalde flere østeuropæiske ledere til nye nattemøder, før aftalen kom i hus.

Undervejs havde regnemaskinerne i alle delegationer kørt på højtryk. Aftalen betyder, at de fleste landes bidrag stiger betragteligt. Mens briternes kontingent ifølge nogle beregninger stiger med 63 pct., vil stigningen blive på 116 pct. for Frankrig og 130 pct. for Italien.

Samlet er der dog nærmest tale om status quo på EU's udgiftsside, og selv om der gives lidt mere til forskning og fornyelse, er budgettet ikke stort nok til for alvor at betale for de mange visioner om et stærkere Europa, som lederne har holdt mange skåltaler om. Derimod er det snarere en afspejling af, at mange af de største nettobetalere til EU-kassen har krævet at holde udgifterne til fællesskabet i ro på et tidspunkt, da mange lande kæmper med økonomisk krise og massearbejdsløshed.

Billigere forlig

I procenter ligner budgettet pebernødder. EU's indtægter i de kommende år vil ifølge det endelige forlig begrænse sig til 1,045 pct. af EU-landenes bruttonationalprodukter i stedet for 1,03 pct. i et tidligere britisk forslag. Dermed er forliget billigere end det forslag på 1,06 pct., som Luxembourg lagde frem for et halvt år siden, da budgetforhandlingerne brød sammen med et brag.

Forude venter en afstemning i EU-Parlamentet, der også skal godkende budgettet, for at det kan træde i kraft. Et flertal af de 732 folkevalgte truede før topmødet med at stemme nej til briternes udspil, men efter ændringerne tyder alt på, at budgettet vil blive godkendt uden store problemer.

jesper.kongstad@jp.dk

jorgen.ullerup@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.