Iran offentliggør nyt propagandabrev
I et nyt brev fra en kvindelig britisk soldat, der tilbageholdes i Iran sammen med 14 af sine kolleger, hed det fredag, at de 15 britiske marinesoldater er blevet "ofret" til fordel for Storbritanniens og USA's politik.
Brevet, der blev offentliggjort af de iranske myndigheder i London, krævede, at de britiske styrker trækkes ud af Irak. Storbritannien siger, at de tilfangetagne anvendes til propagandaformål af Iran.
Premierminister Tony Blair sagde, at "parader og manipulation" af de britiske marinesoldater ikke narrer nogen, og at der vil blive en udbredt "følelse af afsky" over for Irans adfærd. Men han sagde samtidig, at han til udvise tålmodighed.
Irans ambassade i London sagde samtidig, at der føres tætte drøftelser mellem Iran og Storbritannien om de tilbageholdte briter, og at krisen kan løses bilateralt.
/ritzau/