Fly styrtet ned i den nordlige del af Mogadishu

Et fly, der fredag styrtede ned i den nordlige del af Somalias hovedstad, Mogadishu, havde 11 personer om bord.

Det var formentlig russere eller hviderussiske statsborgere, sagde en talsmand for Den Afrikanske Unions (AU) fredsbevarende styrke i landet.

- Det er for tidligt at sige, om flyet blev ramt af en raket eller ej. Vi undersøger oplysningerne, sagde talsmanden.

Tidligere rapporterede den private somaliske radiostation Shabelle, at en raket skød et fly ned, efter at det var lettet fra lufthavnen i Mogadishu.

Den somaliske hovedstad har i denne uge oplevet nogle af de værste kampe, siden den midlertidige somaliske regering erobrede kontrollen med hovedstaden i december i fjor.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen