5000 mennesker flygtet fra skovbrand i Colorado

Flere end 5000 mennesker i Wetmore-området syd for Denver i den amerikanske delstat Colorado er blevet tvunget til at forlade deres huse på grund af en voldsom skovbrand.

Avisen Denver Post skriver, at myndighederne har opfordret indbyggerne i 750 huse til at komme væk og tage deres heste, hunde, katte og andre husdyr med sig.

Det var et lynnedslag, der onsdag i sidste uge udløste skovbranden, som nu har ødelagt 3000 hektar skov.

Avisen skriver, at skiftende vindretninger besværliggør slukningsarbejdet, der dog kan vente hjælp fra vejrguderne inden så længe. I hvert fald siger meteorologerne, at der er optræk til regn.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen