Pakistansk jagt på formodede al-Qaeda tilhængere

Pakistansk politi meddeler, at 16 personer var blevet anholdt for deres formodede forbindelse til Osama bin Ladens al-Qaeda netværk.

Dermed følger myndigheder op på en større aktion i den forløbne uge med omfattende anholdelser. Samtidig besøger den pakistanske præsident for første gang i sine to år på magten Afghanistan. De anholdte, hovedsageligt arabiske mænd, havde ifølge politiet ulovligt krydset grænsen fra Afghanistan, og blev fanget under en aktion i går i byen Lahore i det østlige Pakistan.

Samtidig har de pakistanske myndigheder overdraget en formodet prominent fange til amerikansk varetægt. Ifølge amerikanske kilder er man "næsten sikker" på, at manden er Abu Zubaydah, der anses for at have tilhørt inderkredsen omkring bin Laden.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen