Generalstrejke i Italien i april

De tre store fagforbund i Italien aftalte i dag at gennemføre en generalstrejke den 16. april.

Den daglange strejke gennemføres i protest mod premierminister Silvio Berlusconis plan om en arbejdsmarkedsreform, som skal gøre det lettere for virksomheder at afskedige ansatte.

Den varslede strejke markerer en forværring i forholdet mellem den konservative Berlusconis regering og oppositionen. Strejken bliver den første landsomfattende arbejdskonflikt siden 1982.

Strejken er næste skridt, efter at det største af forbundene, det venstreorienterede CGIL, i weekenden samlede op mod tre millioner mennesker til demonstration i Rom.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen