Titusinder på flugt fra vulkan-udbrud

Goma, fredag
Et vulkanudbrud tvang torsdag titusinder af indbyggere i byen Goma i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DRCongo) på flugt fra deres hjem, og store dele af byen blev antændt af lavastrømme.

- Goma brænder, råbte en bilist, der sad i en række af køretøjer, som lige var ankommet til grænsen til Rwanda nogle få kilometer fra Goma.

De rwandiske myndigheder har åbnet grænsen ved byen Gisenye, men der opstod trafikkaos, da størstedelen af Gomas henved 350.000 indbyggere forsøgte at komme over grænsen.

Vulkanen Nyiragongo, der ligger 10 kilometer nord for Goma, gik i udbrud kl. 05.00 lokal tid torsdag. Og da lavaen under sin fremfærd i byens udkant havde ødelagt adskillige hjem, begav mange mennesker sig sent på eftermiddagen væk fra byen.

Indbyggere i det nærliggende Majengo-distrikt havde tidligere forladt deres huse.

Øjenvidner sagde, at lavaen havde delt Goma i to dele, men det var tidligt fredag udvist, om der var dræbte eller tilskadekomne.

- 20 til 25 kilometer foran mig står alt i brand, sagde en observatør fra FN-missionen MONUC, Peter Horntby, der befandt sig i Gisenyes lufthavn.

Horntby sagde, at han ikke ville forlade stedet, før der var tjek på de 250 fredsbevarende FN-soldater fra Marokko. Nogle var ankommet til grænsen, men de fleste sad fast sammen med de andre flygtninge, sagde han.

Torsdag aften blev en flod af lava set kun 500 meter fra MONUC's hovedkvarter. Rwandisk radio sagde, at de fleste flygtninge var blevet ledt i retning af sportsstadiet i Gisenye. Men mange var fortsat til fods til et højere beliggende område.

Det er første gang vulkanen har været i udbrud siden 1977, da lavastrømme dræbte næsten 2000 mennesker på mindre end en halv time.

Goma ligger i den del af DRCongo, der kontrolleres af oprørsstyrker. Øjenvidner sagde, at fanger havde forsøgt at flygte fra byens fængsel, da der udbrød kaos, og at der i området var blevet affyret skud.

Byen kontrolleres af Den Congolesiske Samling for Demokrati (RCD). En gruppe, der støttes af nabolandet Rwanda, og som har bekæmpet den congolesiske regering siden 1998.

Selv om vulkanen ikke udspyede askeskyer, havde nattehimlen over Goma en dyb rød farve. Lavaen fra udbruddet kom ikke fra vulkanens top, men fra sprækker på tre af dens sider.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.