Russere dør af kulde

Moskva

"Moskva tror ikke på tårer" konstaterer en sovjetisk filmklassiker.

Alligevel strømmer hjemløse fra hele det tidligere imperium i hobetal til den fortravlede og hektiske storby, der når vinteren bider sig fast som regel ikke kan tilbyde dem så meget andet end tørre tæsk og en plads på kirkegården.

Årets vinter er den koldeste i et kvart århundrede. Foreløbig er flere end 300 mennesker omkommet i den russiske hovedstad som følge af forfrysninger. Otte ud af ti er mænd. Hovedparten sover ind i en heftig vodkarus, så flertallet af dem, der fryser ihjel på gaderne, har svært ved at pege fingre af bystyret og beskylde dem for deres kranke skæbne.

De hjemløse kan finde på at lægge sig til at sove i en snedrive, som gennem alkoholens tåger virker som en blød og indbydende madras med varme tæpper, eller de kravler ned i en kælder med istapper og træk, som forekommer frostfri, når spritten giver en falsk følelse af varme i de trætte kroppe.

En bums med erfaring

Nikolaj Tolskij, 57 år og tidligere elektriker og historiker i den sovjetiske republik Kirgisien, har været bums, siden han for nogle år siden blev løsladt efter en fængselsstraf. Han havde smadret en bil, der ikke var hans egen, og rejste efter afsoning af sin straf fra Centralasien til Moskva. Tolskij overnatter i opgange, på banegårde, i fodgængertunneler, i toget på den 200 kilometer lange strækning mellem Moskva og Rjasan, på varmecentraler eller under åben himmel omkring et bål i gode bumsers lag.

Tolskij er bums med erfaring. Han ved, hvor der findes affaldscontainere med indpakket og nogenlunde friskt kød, han kender de boligblokke, hvor der ikke er kode og lås på hoveddøren, hvor han kan gå til hånde til gengæld for nogle timers søvn i en varm kælder eller elevator; han har studeret de banegårde, hvor det en sjælden gang lykkes at overnatte uden indgreb fra militsbetjentene, og han kender sovevognene bag ved Leningrad banegården, hvor han kan få en rigtig seng, når han har 30 rubler (10 kr.) i overskud, og luderne på banegården ikke har kunder i butikken. De betaler nemlig gerne overpris, og så bliver bumserne fordrevet.

Som en anden guide kan han fortælle den rejsende, hvor Moskvas nye restauranter findes, da madresterne ofte ender på bumsernes middagsbord. Han registrerer således det igangværende forbrugsboom fra sin udkigspost på samfundets bund.

»Der er lige åbnet en fiskerestaurant heroppe på hovedgaden. Maden er super. Vi ser, at der bliver smidt en masse mad ud i disse tider. Forleden fik jeg strudsekød nydeligt indpakket i cellofan. De må have råd til det«, siger Tolskij, der fører ordet i en kreds af hjemløse, der denne eftermiddag har lagt vejen forbi Læger uden Grænsers kontor i en forfalden og utæt bygning i det nordvestlige Moskva.

Ringe lægehjælp

Her kan de blive undersøgt af en læge, vasket og få social rådgivning. Når der konstateres forfrysninger og koldbrand i fødder og hænder, tilbyder kontoret at få de hjemløse på hospitalet. Mange takker nej, fordi det rygtes, at hospitalerne ikke altid giver sig tid til at undersøge hjemløse patienter, før de amputerer, så det hænder, at der ryger en finger eller hånd for meget med i købet.

Et andet problem er, at hospitalerne ofte kun vil tage imod folk, der har en registreret adresse i Moskva. Det betyder nemlig, at de kan få penge for behandlingen af de kommunale myndigheder. Det er ulovligt, da alle har ret til lægehjælp uanset opholdssted. Men de hjemløse har ikke mange trumfer at stikke i næsen på myndighederne, hvis de vil kræve deres ret. Tolskij frygter selv ordensmagten mere end røvere, banditter og narkohajer. Han peger på et ar i hovedbunden og fortæller, at det skyldes et ufrivilligt møde med en militsbetjents pistolskaft.

»Han tævede løs pa mig. Jeg havde forvildet mig ind på en bro, hvor der om natten var vejarbejde. Jeg prøvede at forklare mig, men det gad han ikke høre på. Jeg fik hul i hovedet og har stadig blå mærker på kroppen«.

Tolskij afslører også, at militsbetjentene presser de hjemløse til at arbejde gratis for sig.

»De truer med bål og brand, hvis ikke vi gør det ene eller andet for dem. Vi har ikke noget valg, med mindre vi søger hen i en anden del af byen, men det kan være svært. Det er rent slavearbejde«.

100.000 hjemløse - mindst

Han mener, at tilværelsen som hjemløs er blevet vanskeligere, fordi militsen fordriver dem fra banegårdens ventesal, hvis ikke de har en togbillet. I kølvandet på to terrorbomber i Moskva for toethalvt år siden ønsker flere boligblokke desuden at få låst deres opgange for tilfældige fremmede.

Ifølge myndighederne er der 100.000 hjemløse i Moskva, som har 8,7 mio. indbyggere, men det er et tal fra 1995, og iagttagere vurderer, at antallet sandsynligvis er en del højere.

»Vi får besøg af flere og flere, og det kunne tyde på, at antallet er stigende, men der eksisterer ikke præcise tal«, siger Hedwige Jeanmart, socialrådgiver fra Belgien og knyttet til Læger Uden Grænser.

Der findes otte herberger med 1500 senge, men de er kun åbne for folk, der tidligere har haft registreret adresse i Moskva, og det gælder ikke mere end 15 pct. af de hjemløse. Det er folk, der har afsonet fængselsstraffe, solgt deres lejligheder til svindlere og således ender på gaden uden en rubel på lommen eller bliver smidt på porten efter familiekonflikter og alkoholisme. Resten kommer fra provinsen eller fra tidligere sovjetrepublikker. De er på jagt efter arbejde eller strander i hovedstaden, fordi de løber tør for penge eller bliver bestjålet. Hedwige Jeanmart understreger, at der er store forskelle på hjemløse i Vesteuropa og i Rusland.

Veluddannede

»10 pct. af dem, der kommer her, har en universitetsuddannelse, og vi ser næsten ingen uden uddannelse. Hjemløse i Rusland rekrutteres fra alle lag i samfundet, mens der i Europa er tale om sociale tilfælde og folk med særlige psykiske problemer, som dropper ud«, forklarer hun.

30 pct. af de hjemløse er løsladte fanger, som har svært ved at få de nødvendige dokumenter til bolig og arbejde. Det indebærer, at mange af dem er henvist til en tilværelse i samfundets periferi. Læger Uden Grænser hjælper dem med at skaffe dokumenter.

Tolskij skal have en attest fra Kirgisien på, at han ikke er eftersøgt. Dernæst skal han finde en bolig i Rusland og have registreret sig på en fast adresse for at kunne søge statsborgerskab.

Fortidens holdninger

Ifølge Hedwige Jeanmart er fordommene over for de hjemløse stærke, og det er årsagen til, at folk skræver over dem, der ligger livløse i en snedrive eller på fortorvet i stedet for at hjælpe eller skaffe en ambulance.

»I den brede befolknings og myndighedernes øjne er hjemløse lig med vagabonder og bumser, som drikker og ikke har lyst til at arbejde. Denne holdning er efter min mening et levn fra den kommunistiske fortid, da det var forbudt ikke at arbejde. De, der ikke arbejdede, blev opfattet som anti-sociale og halvkriminelle elementer«.

Jeanmart tilføjer, at Læger Uden Grænser kører en omfattende oplysningskampagne i undergrundsbanen for at flytte grænser i russernes forståelse af, at hjemløse ikke nødvendigvis selv bærer skylden for, at de er uden bolig og fast arbejde. Og hun fortæller, at bystyret i Moskva for nylig inviterede Læger Uden Grænser til et møde om de hjemløses situation.

»Det var første gang, at de erkendte, at hjemløse kunne være et socialt problem og ikke nødvendigvis er et kriminelt problem, så lidt er begyndt at ændre sig, men det går meget langsomt«.

flemming.rose@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.