Dommer beklager brug af Koranen

Den tyske dommer, der satte Koranen over loven, erkender og beklager sin fejl. Bagefter forstår hun ikke selv sin handling.

Berlin

Tyskland genlød af fortørnelse og forbløffelse, da den tankevækkende historie om, at en dommer i Frankfurt am Main havde sat Koranen over retsstaten, var blevet kendt.

Jurister i hobetal og politikere fra alle politiske partier vendte sig skarpt mod den kvindelige dommers handling. Socialdemokraten Dieter Wiefelspütz, der selv er jurist, talte om en »eklatant fejlvurdering hos en dommer«. Han er ikke tilfreds med, at dommeren er frataget den pågældende sag blot på grund af inhabilitet. Han mener, at sagen bør få disciplinære konsekvenser.

Den pågældende dommer havde nægtet at fremskynde en skilsmisseproces mellem to unge mennesker af marokkansk afstamning. Den 26-årige kvinde er tysk statsborger og havde søgt om øjeblikkelig skilsmisse, da hendes mand fortsat slog hende og havde truet med at slå hende ihjel.

Henviste til Koranen

Dommeren afviste at fremskynde sagen.

Hun begrundede sit nej med, at begge stammede fra den marokkanske kulturkreds, og henviste til Koranen og dens ord om, at manden havde ret til at udøve tugt over kvinden, og at tugt ikke i sig selv var begrundelse for at tale om urimelig hårdhed.

Og i øvrigt, hed det i dommerens afvisning, »måtte den i Tyskland fødte kvinde have regnet med det, da hun giftede sig med den i Marokko opvoksede mand«.

I de mange offentlige reaktioner går det igen, at det tyske samfund stålsat må modvirke, at retssystemet bliver undergravet af muslimske kræfter.

Den grønne, kvindelige politiker Ekin Deligöz af tyrkisk afstamning er oprørt over forløbet og fastslår, at »vold er vold«, og at Koranen på ingen måde er målestok for tyske dommere. Selv har hun politibeskyttelse, efter at hun har opfordret muslimske kvinder i Tyskland til at lægge tørklædet og »se at ankomme til dette land«.

Hen på dagen i går meddelte en talsmand for domstolen i Frankfurt am Main, at den pågældende dommer brødebetynget beklagede, at hun havde begået en fejl. Hun havde ikke forestillet sig, at hendes erklæring med tilbagevisningen af den marokkanske kvindes ansøgning om at fremme sagen kunne have en sådan politisk rækkevidde og sprængkraft.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.