Nato slår til mod narkobaroner

Nato har indledt en storstilet og omstridt offensiv mod narkobaronerne i Afghanistan.

Under flere målrettede operationer i denne måned har britiske Nato-soldater for første gang angrebet og destrueret narkolaboratorier i det krigshærgede land. Store mængder narkotika er blevet beslaglagt, og flere personer er blevet anholdt.

Nato slår til mod narkoproduktionen, fordi den er med til at finansiere det stigende antal terrorangreb mod den vestlige fredsstyrke i Afghanistan. Natos militære ledelse skønner, at Taleban, Al Qaida og andre militære oprørsgrupper henter flere end 500 mio. kr. om året i narkoindtægter.

Under navnet ”Operation Diesel” deltog flere end 700 britiske soldater sammen med afghanske politi- og militærfolk for tre uger siden i angreb mod fire narkolaboratorier, der ifølge Nato havde forbindelse til Taleban. Under operationen blev der på grund af voldsom modstand to gange bedt om luftstøtte fra Nato-fly, der angiveligt for første gang måtte angribe under en mission, der i teorien er mere politimæssig end militær, siger Nato-kilder.

Narko for 400 mio. kr.
Nato-styrken beslaglagde opium i så store mængder, at det på gadeplan i vestlige storbyer ville kunne indbringe omkring 400 mio. kr., oplyste den britiske forsvarsminister, John Hutton, efter operationen. Der blev også beslaglagt store mængder kemikalier til narkoproduktion samt maskingeværer og granatkastere.

Operationerne er blevet iværksat, efter at Natos 26 forsvarsministre i efteråret besluttede at åbne en ny front og indsætte soldater i narkobekæmpelsen for at bremse pengestrømmen til Taleban. Hidtil har Danmark ikke deltaget i narkokrigen, men forsvarsminister Søren Gade (V) er parat til at indsætte de 700 danske soldater, som befinder sig i Helmand-provinsen, i kampen, så snart Nato's militærkommando beder om det. Gade siger, at de vestlige soldater bliver bekæmpet og slået ihjel med våben og bomber, der er finansieret af narko. Samtidig er narkotikapengene med til at korrumpere den afghanske regering.

»Der er ingen tvivl om, at narkopenge er med til at finansiere oprørsgrupperne og uroligheder, herunder vejsidebomber og miner i den sydlige del af Afghanistan,« siger Søren Gade.

Forsvarsministeren understreger, at det er briterne, der bestemmer, om de danske soldater i Helmand-provinsen skal sættes ind i narkokrigen.

»Det er britiske generaler, der giver ordre til, hvad danske soldater laver. Vi har afgivet dem til Nato, hvor de er under britisk kommando. Det vil sige, at den britiske general kan beordre danske soldater til at deltage i narkooperationer. Vi har ingen forbehold,« siger Søren Gade.

Nationale restriktioner
Narkotika-bekæmpelsen har flere gange splittet Nato, og ingen lande kan tvinges til at deltage i operationerne. En række europæiske Nato-lande vil ikke være med i narko-krigen. Både Tyskland, Italien og Spanien frygter, at angreb mod narkotikaproduktionen kan få lokalbefolkningen til at vende sig mod de vestlige soldater. Landene har derfor indført nationale restriktioner, der forbyder deres soldater at deltage.

Søren Gade understreger, at Nato ikke vil ramme fattige opiumsbønder, men derimod slå hårdt ned på narkotika-laboratorier og smuglerruter.

»Nato og de danske soldater skal ikke tage brødet ud af munden på fattige bønder. Vi går efter dem, der producerer og transporterer narkotika, selvfølgelig i overensstemmelse med Natos operationsplan og folkeretten,« siger Søren Gade.

De kritiske Nato-lande har også påpeget, at en udvidelse af opgaverne kan overbebyrde de i forvejen hårdt pressede tropper, og at kampen mod narko derfor bør forblive hos den afghanske hær, og politistyrke. Men både USA, Storbritannien og Natos militære topfolk siger, at den afghanske politistyrke, som trænes af EU, stadig er alt for svag og korrupt til at håndtere problemerne, og at Nato derfor må løse opgaven.

Narko-operationerne har også udløst en hidsig diskussion i Nato om retningslinjerne for, hvordan soldaterne kan bruges. Det skabte voldsom uro i alliancen, da den militære øverstkommanderende, den amerikanske general John Craddock, angiveligt ønskede mandat til at »skyde først og spørge bagefter« i narkokrigen. Efterfølgende har USA givet en garanti for, at Nato-styrken ikke skal på dødspatruljer og kun kan indsættes mod narkofaciliteter, hvis der er en beviselig forbindelse til Taleban eller andre oprørsgrupper.

Ingen bekymring
Søren Gade er derfor ikke bekymret over at lade danske soldater deltage i operationerne.

»Vi overholder alle internationale forpligtigelser, og de danske soldater på stedet kan jo også sige fra, hvis de mener, at det ikke går efter bogen. Det er sket før,« siger Søren Gade.

Hvorfor kan Nato ikke bare brænde opiumsmarkerne af - så er problemet vel løst?

»Det kan vi ikke. Det sætter bonden i en forfærdelig situation. Han skal skaffe mad til familien. Hvis vi gør det, bliver bonden en af dem, som vi kalder en fem-dollars-talebaner, hvor han for få dollars vil deltage i oprørskampen mod bl.a. Danmark,« siger Søren Gade.