- For abonnenter
To iranske narkosmuglere hængt
Iran: Iran hængte lørdag to mænd i et fængsel i den sydøstlige by Zahedan, efter at de var blevet dømt for narkotikasmugling, oplyser den iranske statsradio.
Ifølge radioen var de to mænd, der ikke blev nævnt ved navn, fundet skyldige i smugling af 300 kilo narkotika. Der var tale om de første hængninger, der er blevet rapporteret i Iran i 2009. Iran henrettede mindst 246 mennesker i 2008, fremgår det af en optælling foretaget af det franske nyhedsbureau AFP.