Danmark for varig fred

Danmark står bag en fredskommission og deltager aktivt i forsøget på at definere terrorbegrebet, så FN kan få udarbejdet en terrorkonvention.

Halvdelen af verdens konflikter bryder ud igen indenfor fem år, efter at de oprindeligt er blevet bilagt.

Det er statistiske kendsgerninger, som FN nu vil tage alvorligt. Med Danmark blandt initiativtagerne oprettes en særlig kommission til at arbejde med problemstillingen. Kommissionen er en del af den reformpakke, der skal behandles i september på topmødet i New York.

Freden skal sikres

»Vi sender FN-tropper ud for at bevare freden, men man sikrer ikke, at freden varer ved. Når soldaterne forsvinder bryder konflikterne ud igen, fordi de underliggende problemer jo ikke er blevet løst,« konstaterer udenrigsminister Per Stig Møller(K).

Den nye kommission vil få mandat til at trække på den tværfaglige ekspertise, der er nødvendig for at gå ind i en langsigtet konfliktløsning. Rammerne blev afstukket på et møde i maj, da Danmark sad på formandskabet i Sikkerhedsrådet og forslaget er sikret bred støtte - inklusive opbakning fra FN's generalsekretær Kofi Annan.

»De sociale, humanitære eller økonomiske konflikter, der oftest ligger bag krige og konflikter, kræver en tværgående indsats for at kunne løses. Sudan kunne være et eksempel. Det nytter ikke, at soldaterne drager hjem igen om et år efter at have sikret freden, hvis ikke konflikterne mellem nomader og fastboende, mellem nord og syd eller mellem olieinteresserne er blevet løst,« fastslår den danske udenrigsminister.

Initiativet kommer i erkendelse af, at der er et hul i FN-systemet i overgangen mellem krig og fred. På opfordring af FN har Danmark sammen med Tanzania to gange været vært for seminarer om kommissionen og dens fremtidige virke. Det seneste seminar den 8. juni mundede ud et dokument, der nu er ved at blive finjusteret før generalforsamlingen i september.

Høj dansk prioritet

»Kommissionen vil kunne trække på alle FN's systemer, og i den sammenhæng har FN gode redskaber til at støtte en politisk udvikling. Som det for eksempel sker i Irak,« noterer Per Stig Møller.

Kommissionen bliver en højt prioriteret del af Danmarks fortsatte virke i Sikkerhedsrådet, og udenrigsministeren vurderer, at "fredsopbygning" netop er et område, hvor Danmark kan bidrage med værdifuld kompetence og erfaring.

»Vi har mange, mange års erfaring med kombinationen af bistand og demokratiopbygning og har i de senere år skabt os nogle konkrete erfaringer, som vi kan bygge videre på. For eksempel det civile-militære samarbejde i Irak.«

Det kommende halve år vil blive præget af bestræbelserne på at reformere FN-systemet. Der foregår en hård politisk kamp om udvidelsen af Sikkerhedsrådet med nye permanente medlemmer. Men reformerne er langt mere omfattende. De har været undervejs i et årti, og udenrigsministeren håber på, at det vil lykkes at få en række af reformpakkerne igennem, uanset om udvidelsen af Sikkerhedsrådet strander.

Terror skal defineres

Danmark har siden april været formand for anti-terrorkomiteen. I den sammenhæng bliver der fra dansk side arbejdet energisk på omsider at nå frem til en FN-sanktioneret definition på terrorisme - og på at der bliver etableret et system til at fjerne organisationer og personer fra de internationale terrorregistre.

Per Stig Møller: »Er man én gang kommet på listen over terrororganisationer, er det næsten umuligt at slippe væk igen. Vi vil forsøge at organisere et apparat, der kan foretage en uvildig vurdering, så de, der kommer på listerne, også kan kommer af dem igen. Vi vil fremsætte et forslag til et system, der gør det muligt at få sin sag prøvet efter nogle fælles internationale kriterier.«

Brændemærkning

Det handler ikke kun om organisationer, men i høj grad også om enkeltpersoner. Der findes eksempler på mennesker, der fejlagtigt er blevet stemplet som terrorister. De har reelt ingen steder at henvende sig for at få fejlen rettet. Er man først blevet brændemærket, er det næsten umuligt at få sit navn renset igen og fjernet fra registrene hos pasmyndigheder, politi og efterretningsvæsen. En del af den problemstilling er, at der ikke er enighed om definitionen på terror og en terrorist. Hvem er frihedskæmper, og hvem er terrorist?

»Vi kender det jo selv fra Danmark under Anden Verdenskrig. Dem, vi betegnede som frihedskæmpere, kaldte tyskerne for terrorister,« forklarer Per Stig Møller.

Nu ser det imidlertid ud til, at det omsider skal lykkes at finde den formel, som alle kan blive enige om. I hvert fald vil Kofi Annan fremsætte et forslag, der kommer til at ligge tæt op ad det danske grundsynspunkt:

Skillelinjen går mellem, om man angriber militære mål, infrastrukturer eller besættelsestropper og i den forbindelse ulykkeligvis rammer civile, eller om man bevidst går efter at myrde og skade tilfældige civile.

Overført til dagens Irak ville det sige, at nedskydning af en amerikansk Jkamphelikopter ikke er terrorisme, mens selvmordsbomberne i Bagdads centrum er terror.

»Lykkes det at få den definition på plads, vil der være basis for at få en global terroristkonvention på plads i løbet af vinteren. Det vil have stor betydning for, hvordan FN og de enkelte nationer kan forholde sig til terrorisme og terrorvirksomhed. Der vil kunne opstilles nogle internationale spilleregler, og der kan laves et aftalesæt, der også giver opskriften på, hvordan der skal reageres mod nationer og regimer, der ikke lever op til deres forpligtelser.«

jan.lund@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen