Eksploderende iltflaske skyld i nødlanding

Et Qantas-fly måtte i fredags nødlande i Manila med et stort hul i skroget. Teknikere mistænker en manglende iltflaske i lastrummet.

Artiklens øverste billede
Her ses det store hul i højre side af flyet. Foto: Edwin Llobrera/AP

Undersøgelser af det beskadigede Boeing 747-400-fly tyder på, at en iltflaske eksploderede i flyets lastrum.

Passagererne om bord på flyet har fortalt, at de hørte et højt brag, som blev efterfulgt af et drastisk fald i kabinetrykket, hvilket udløste iltmaskerne i kabinen.

Eksplosionen tvang flyet, der netop var lettet fra Hongkong på vej mod Australien, til flyve lavere og til sidst nødlande i Manila. Flere paneler blev skrællet af skroget, hvilket efterlod et hul på størrelse med en lille bil.

Fragmenter fra hvad der menes at være en iltflaske er blevet fundet helt inde i kabinen, og en iltflaske mangler i lastrummet ud for det sted, hvor der er hul i skroget.

Bombeteori afvises

Teorien om, at en bombe skulle være årsag til eksplosionen, er blevet afvist.

Nogle passagerer har fortalt til australske medier, at deres iltmasker ikke virkede under nødlandingen, hvilket resulterede i, at de næsten besvimede på grund iltmangel.

De australske luftfartsmyndigheder har beordret Qantas til en akut undersøgelse af alle iltflasker om bord på selskabets 747-fly.

Neville Blyth fra den australske luftfartsmyndighed kender dog ikke til andre eksempler på eksploderende iltflasker om bord på fly.

Læs også: Flypassager filmede nødlanding

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen