Berømt argentinsk gletcher kælver i utide
En enorm istunnel, der dannes og falder sammen hvert fjerde eller femte år på en berømt argentinsk gletcher, har oplevet en sjælden vinterkælvning.
Det spektakulære isskred, hvor gletcheren kælver ned i Argentino-søen, finder normalt sted i løbet af sommerperioden på den sydlige halvkugle - det vil sige fra september til maj, men onsdag morgen fik en flok turister på Perito Moreno gletcheren sig en smuk overraskelse.
Forskere diskuterer om den globale opvarmning er skyld i den overraskende kælvning, eller om der er andre forklaringer på fænomenet. Det forlyder, at istunnelen også kollapsede i vinteren 1917 og igen i vinteren 1951.