Ny midlertidig chefdommer i Saddam-retssag

Under et døgn før retssagen mod den afsatte irakiske leder Saddam Hussein skulle genoptages, har domstolen udpeget en ny midlertidig chefdommer.

Det sagde domstolens talsmand mandag.

Den nye dommer er ukendt i den brede offentlighed. Han hedder Raouf Abdel Rahman og er kurder.

Rahman skal indtil videre afløse den hidtidige chefdommer, Rizkar Mohammed Amin, som tidligere på måneden afleverede en afskedsbegæring efter stærk kritik af den måde, hvorpå han ledte domstolen.

- Han vil være midlertidig dommer, indtil der kan træffes en officiel beslutning om, hvorvidt Rizkars afskedsbegæring vil blive efterkommet, sagde talsmanden.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen