Svenskerne upåvirkede af bomafgift

Tirsdagens nyskabelse med bompengene i Stockholm får ikke lov at leve længe, gætter erhvervsfolk i området.

Ejendomsselskaber i området mærker ikke en øget efterspørgsel efter kontorlokaler i afgiftsfrie områder, skriver svenske Dagens Industri.

Det største ejendomsselskanb Fabege med 250 erhvervs-lejemål i Stockholmsregionen, heraf en tredjedel i den indre by, mærker ikke nogen ændring i efterspørgslen efter lokaler i centrum, selv om det nu koster penge at komme derind.

Samme oplevelse har andre ejendomsselskaber. Trods markedsføring af lejemål uden for de afgiftsbelagte zoner har det ikke kunnet mærkes på efterspørgslen.

Afstemning

Forsøget med bompenge afsluttes den 31. juli. Derefter skal indbyggerne stemme om, hvorvidt afgiften skal gøres permanent.

En meningsmåling i Svenska Dagbladet i slutningen af forrige uge viste, at 69 pct. er imod afgiften på bilkørsel.

Den nye ordning trådte i kraft tidligt tirsdag morgen. I første omgang meldtes om få problemer med bilisterne, men et enkelt forsøg på sabotage mod en betalingsstation.

Formålet mefd afgiften i Stockholm er at lægge en bremse på den kvælende trafik i storbyen.

I London har en tilsvarende afgifts-ordning vist sig at være en stor succes. Foreløbig glider trafikken glat ind og ud af Stockholm, men undersøgelser gennem de senere måneder - inden afgiften blev en realitet - har vist stadig flere nej-sigere.

ulla.noerby@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen