Terror: Nordengland i politiets søgelys

Britisk politi gennemsøgte tirsdag morgen fem boliger i det nordlige England som led i efterforskningen af terrorangrebene i London.

En talskvinde for politiet sagde, at betjente havde gennemsøgt fire ejendomme i West Yorkshire og var i færd med at gennemsøge en femte.

De fem ejendomme ligger alle i samme gade i byen Leeds 300 km. nord for London.

Ingen er blevet anholdt i forbindelse med aktionen, der kommer, efter at terrorangreb i London torsdag kostede mindst 52 mennesker livet og sårede 700 andre.

Politiet advarer mod at antallet af dræbte kan stige, når redningsmandskabet også får undersøgt under de bombesprængte togvogne.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen