Tysk ekspert er ikke i tvivl om terror i London

Den tyske ekspert i terrorisme, Rolf Tophoven, sagde torsdag ved middagstid til den tyske tv-station n-tv, at alt tyder på, at islamiske terrorister står bag eksplosionerne i London.

- Netop det, at der samtidigt blev slået til mod infrastrukturelle mål som undergrundbanen og busser, tyder på islamiske terroristers værk. Samtidigheden i angrebet var også et af kendetegnene ved terrorangrebet på togene i Madrid 11. marts i fjor. Gerningsmændene har helt klart satset på at dræbe eller såre så mange som muligt og skabe panik hos civilbefolkningen, sagde Tophoven, der er chef for Instituttet for terrorforskning i Essen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen