Fhv. svensk gidsel hyrer lejesoldater

Den svenske oliemægler Ulf Hjertström, der for en måned siden blev frigivet af irakiske gidseltagere, har nu selv indledt jagten på de mænd, der bortførte ham i Bagdad.

To er allerede fanget, siger han.

Den 63-årige Hjertström har betalt lejesoldater hundredtusinder af kroner for at finde gidseltagerne.

- Jeg vil sætte dem ud af spillet, siger han til avisen Expressen.

Under sit fangenskab blev han vidne til, hvordan gidseltagerne skød og dræbte andre gidsler, og han var selv udsat for en fingeret henrettelse.

Hjertström har boet i Bagdad de sidste 14 år, og han har gode kontakter i den irakiske hovedstad.

Han venter nu i Sverige på at høre nyt fra de lejesoldater, han har hyret.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen