Tidligere tysk viceminister tilstår korruption

Landsretten i Augsburg tog tirsdag hul på en korruptionsretssag, der kan belaste det sejrssikre konservative CDU i den kommende tyske valgkamp.

Retssagen kan kaste nyt lys på den gamle skandale om CDU's sorte kasser.

En af dem, der ventes at kunne besvare spørgsmålet, om den daværende Kohl-regering var til fals, er Ludwig-Holger Pfahls, der nu sidder på anklagebænken i Augsburg.

Den tidligere konservative viceforsvarsminister, der sidste år blev anholdt efter fem års flugt, lagde tirsdag ud med at tilstå, at han i 1990 og 1991 modtog i alt 11,4 millioner kroner i bestikkelse af våbenlobbyisten Karlheinz Schreiber i forbindelse med salget af tyske kampvogne til USA og Saudi-Arabien.

Schreiber, der er flygtet til Canada, er nøglepersonen i CDU-skandalen, da han afleverede ulovlig partistøtte til topfolk i partiet.

/ritzau/

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen