To visioner deler Europa

EU-topmødet i Bruxelles endte i kollaps. I en giftig stemning tørnede to visioner om Europas fremtid sammen.

Bruxelles

Det var råt, personligt og ikke særligt kønt. Men det var ærligt, da EU's ledere efter topmødefiaskoen gav frit løb for deres frustrationer og uenigheder.

Var nogen i tvivl om, hvorvidt Europa er i krise, behøver de ikke være det mere. Topmødet gav enhver tænkelig demonstration af, at "familien" på 25 medlemmer ikke er i stand til at træffe beslutninger, og at den er delt i to lejre.

Krisen er så dyb, at den på længere sigt kan vise sig velgørende og føre til ændringer i forretningsgangen. Som den svenske statsminister, Göran Persson, udtrykte det, kan den britiske leder, Tony Blair, blive husket som manden, der gennemtvang reformer i EU, mens tiden ikke mere er på den franske præsident, Jacques Chiracs, side.

Bitter formand

Men reaktionerne afhang af, hvilken side lederne placerede sig på. Efter dramaet konstaterede den luxembourgske formand, JeanClaude Juncker, med bitterhedens tårer stående i øjnene, at hans begejstring for og tillid til Europa har lidt et alvorligt knæk.

»EU er i dyb krise. Det er en konfrontation mellem to visioner. Mellem dem, der uden at sige det direkte kun vil have et indre marked og en zone med frihandel, og en anden gruppe, der vil have et integreret politisk samarbejde,« sagde han.

For den garvede politiker blev topmødet et personligt nederlag. Igennem 15 timer forsøgte han fredag at presse et forlig omkring EU's langtidsbudget igennem uden held.

Juncker beskyldte Tony Blair for bevidst at have styret efter et sammenbrud ved at stille urealistiske krav om at vende bunden i vejret på eksisterende aftaler. Blair afviste adskillige kompromistilbud, og i mødets sidste minutter modstod han også et tilbud fra de 10 nye og fattige lande om at give afkald på økonomiske fordele for at sikre en aftale.

»Jeg er trist, og jeg skammer mig,« sagde den tydeligt arrige formand og forudså, at EU er på vej mod længere tids svækkelse på den internationale scene. Samtidig afviste han personligt at deltage ved overdragelsen af EU-formandskabet til Tony Blair om få dage, hvilket er uhørt i europæisk historie.

Masser af skæld ud

Andre repræsentanter for det såkaldt gamle Europa, Tyslands kansler Gerhard Schröder og Frankrigs præsident Jacques Chirac, gav begge i direkte vendinger et »egoistisk« Storbritannien skylden.

»Europa er havnet i en alvorlig krise. Vi var i virkeligheden meget tæt på en aftale, og jeg beklager, at Storbritannien til sidst afviste at betale en fair del af prisen for udvidelsen. Det britiske krav om at beholde hele sin rabat fik også andre lande til at stille nationale krav, hvilket er et dårligt resultat for Europa,« sagde Chirac og beskyldte uden at sætte navne på en gruppe på to-tre rige lande for at være egoistiske.

Schröder langede derimod direkte ud efter både Storbritannien og Holland, som han betegnede som forstokkede.

Fem lande sagde til sidst nej til Junckers tilbud. Udover Storbritannien var det Sverige, Finland, Spanien og Holland, der krævede mere på forskellige områder.

Den hollandske regeringschef, Jan-Peter Balkenende, forlangte flere penge til frustrerede hollandske nej-sigere. Han afviste at tale om krise, og han mente heller ikke, at Hollands nej var udtryk for national egoisme. Ligesom Sveriges Göran Persson langede han ud efter Chirac.

»Jeg sagde til den franske præsident, at jeg ikke kan forklare de hollandske vælgere, hvorfor de skal betale mere i kontingent end franskmændene,« sagde Balkenende.

Også topmødets erklærede syndebuk, men muligvis vinder på længere sigt, Tony Blair, afviste at påtage sig skylden for nederlaget og henviste til, at adskillige lande var utilfredse med Junckers forligsskitse.

»Vi har brug for en debat om, hvordan vi moderniserer Europa,« sagde Blair og understregede, at tidspunktet er kommet til at gøre op med EU's gamle måder at prioritere på. I stedet for at bruge næsten halvdelen af budgettet på landmænd, skal flere penge kanaliseres over i mere fremtidsorienterede investeringer, bl.a. forskning, fastslog Blair og angreb Chirac for ikke at ville pille ved fordelene for franske bønder.

»Jeg fandt det bizart, at flere rundt om bordet erklærede, at landbrugsudgifter repræsenterer fremtiden. Jeg har ikke til hensigt at acceptere, at der kun er en bestemt vision for Europa,« sagde Blair.

Selv om Blair næppe på kort sigt vil være populær blandt de 10 nye medlemslande, er det blandt dem og blandt skandinaviske lande, at han skal finde sine allierede i kampen for et moderne og ikke bureaukratisk Europa.

Det store spørgsmål er, om også Tyskland vælger at udskifte Berlin-Paris aksen med tættere forbindelser til London, hvis den borgerlige kandidat til kanslerposten, Angela Merkel, vinder valget til forbundsdagen i september. Hvis også det stadig boomende Spanien slutter sig til gruppen, vil et kriseramt Frankrig stå ret isoleret.

Ifølge den britiske udenrigsminister, Jack Straw, går skillelinjen basalt set mellem, om man vil have en europæisk union, der er i stand til at møde fremtidens udfordringer, eller om man vil have et EU, der er fanget i sin egen fortid.

»Det er ikke en debat, Europa bare kan sno sig udenom,« sagde Straw.

De nye lande var chokerede over diskussionen i deres nye union. Polens regeringschef, Marek Belka, forklarede, at han tilbød at betale for at løse de rige landes problemer for at slutte en debat præget af egoisme.

Sloveniens leder, Janez Jansa, konstaterede, at det åbenbart endnu ikke er gået op for de 15 gamle EU-lande, at der i dag er tale om et nyt Europa med 25 lande.

jorgen.ullerup@jp.dk

jesper.kongstad@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.