Europa i historisk krise

Det franske nej til EU-forfatningen markerer et dramatisk kursskifte, der kan bremse 50 års arbejde med at forene Europa. EU har ikke en plan B, og konsekvenserne af det "utænkelige" franske nej er umulige at forudsige.

Bruxelles

EU faldt i går ned i en afgrund, som ingen kender dybden på.

Det franske nej til EU-forfatningen har kastet EU ud i en historisk krise af usikkerhed og splittelse, der kan lamme EU i en længere periode og reelt give dødsstødet til forfatningen. Det er første gang, at et af EU's seks grundlægger-lande forkaster en traktat ved en folkeafstemning, og konsekvenserne og løsningerne er uforudsigelige og kan også komme til at påvirke den danske folkeafstemning 27. september.

Forude venter endnu en folkeafstemning i Holland om to dage, hvor alle målinger også peger på et nej, der i så fald vil gøre krisen total. Det franske nej vil sandsynligvis puste yderligere til den folkelige skepsis. Det store ubesvarede spørgsmål, der i går rungede gennem EU-systemet og 25 hovedstæder, var derfor:

»Hvad nu, Europa?«

Svaret vil i de følgende dage komme fra mange kanter og pege i flere retninger. EU har ingen plan B, men det mest sandsynlige er, at EU på et krisemøde om tre uger i Bruxelles i første omgang beslutter at fortsætte med de planlagte folkeafstemninger og godkendelse af forfatningen i andre lande, også selv om forfatningen i sin nuværende form måske er dødsdømt.

Unionens dilemma er, at EU-forfatningen allerede er godkendt i ni lande, herunder store lande som Tyskland, Italien og Spanien, sidstnævnte med et massivt ja ved en folkeafstemning i februar. Omvendt kan ingen forestille sig, at EU kører videre uden Frankrig.

I alt har 220 millioner EU-borgere - eller næsten halvdelen af Unionens befolkning - godkendt forfatningen, og de står over for omkring 60 mio. splittede franskmænd. Derfor vil der være et pres for at fortsætte med øvrige afstemninger, mens EU søger en kriseløsning med den franske præsident, Jacques Chirac.

Som den svenske EU-kommissær, Margot Wallström, fastslog i en officiel meddelelse kort før afstemningen:

Processen fortsætter

»Vi kan ikke bare ignorere stemmen fra næsten halvdelen af EU's befolkning.«

Også nuværende EU-formand, Luxembourgs premierminister Jean-Claude Juncker, den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Irland har på forhånd sagt, at processen skal fortsætte uanset udfaldet i Frankrig, der også har brug for tid til at tænke sig om. Franske diplomater siger, at Chirac sandsynligvis vil hælde til, at processen bør fortsætte, men det afhænger af nej'ets størrelse.

Bolden ligger derfor nu hos EU's stats- og regeringsledere og ikke mindst hos Jacques Chirac. I Bruxelles afventer man med pinefuld spænding, hvilken vej Frankrig vælger. Vil Chirac erklære forfatningen død, eller vil han gå efter en ny afstemning? EU-lederne vil i den kommende tid træde vande, beklage det skete og afvente resultatet i Holland, hvorefter EU på et topmøde 16. og 17. juni lægger sig fast på en løsning.

Her kan Unionen - ifølge EU-diplomater og eksperter - vælge mellem tre muligheder:

{rtrif}EU's stats- og regeringschefer kan fortsætte hele processen og dermed lade det være op til Chirac at komme med en løsning, der kan udløse en ny fransk folkeafstemning.

{rtrif}EU kan genforhandle forfatningstraktaten. Det er aldrig sket før. Og det vil betyde, at de ni lande, der allerede har ratificeret traktaten, skal begynde forfra. Ændringer vil forsinke de planlagte folkeafstemninger, fordi det ikke giver mening at stemme om et dokument, der skal ændres.

{rtrif}EU's regeringsledere kan opgive forfatningen og køre videre på de eksisterende traktater. Regeringslederne vil herefter hen ad vejen forsøge at redde dele af forfatningen. Men det kan også føre til handlingslammelse og skubbe til en udvikling med et nyt kernesamarbejde mellem få lande.

Den mest sandsynlige udgang på krisen er imidlertid, at de fleste efter nej'et vil presse på for at få ratifikations-processen til at fortsætte, og at Chirac selv erklærer, at Frankrig vil forsøge at finde en løsning. Den løsningsmodel har EU brugt tidligere efter det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992 og efter det irske nej til Nice-traktaten i 2001. Her hjalp EU med at finde en løsning, der ikke ændrede traktaten, men som gav landene forbehold eller erklæringer, der førte til et ja ved nye afstemninger.

Problemet er, at den franske regering frem mod afstemningen flere gange har afvist både en ny afstemning og en genforhandling. En anden usikkerhedsfaktor er, om Storbritannien vil forsøge at drage fordel af det franske nej og i kølvandet forsøge at aflyse den britiske folkeafstemning.

Resultatet i Frankrig har afsløret en dyb folkelig skepsis over for den kurs, som EU-samarbejdet har taget de seneste år. EU har tabt kontakten med befolkningen.

Der er lagt op til selvransagelse i Bruxelles.

jesper.kongstad@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.