Rige lande fastfryser tsunamiramte landes gæld

Tsunamisramte lande i Asien får udskudt tilbagebetalingen af deres gæld til de vestlige långiverlande i et år. Det besluttede den såkaldte Paris Klub, der består af 19 rige långiverlande, onsdag aften ved et møde i Paris.

Beslutningen gælder Indonesien, Sri Lanka og Seychellerne, der kan få lov at vente et år med at betale deres gæld af.

Målet med at fastfryse tilbagebetalingerne er, at de ramte lande får mulighed for at komme sig økonomisk efter naturkatastrofen den 26. december.

Paris Klubbens beslutning er et tilbud til de tre asiatiske lande. De tre lande har dog endnu ikke accepteret tilbuddet.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen