Rumsfeld på uanmeldt besøg i Irak

Den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, kom fredag på uanmeldt besøg på flere amerikanske militærbaser i Irak. Fra morgenstunden besøgte han soldaterne på basen i Mosul, der i tirsdags var ude for en blodigt selvmordsangreb, som kostede 22 mennesker livet, heraf 14 amerikanske soldater.

Senere dukkede han op på den amerikanske base uden for Falluja, hvor de amerikanske soldater i sidste måned gennemførte en storoffensiv mod sunnimuslimske oprørere.

Til de medrejsende journalister sagde Rumsfeld, at han kom til Irak i anledning af julen, og at besøget ikke blev gennemført som følge af selvmordsangrebet tirsdag.

- Formålet med denne rejse er at takke soldaterne og ønske dem en glædelig jul, sagde den amerikanske forsvarsminister.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen