Officielt fransk protestbrev til USA

Den franske udenrigsminister skriver åbent brev til USA's præsident, George W. Bush.

Jeg skriver til Dem som ven af USA. Når jeg tænker på Deres mægtige nation, er det første, der falder mig ind, ord som fred, frihed og velstand. Sammen har vi utrætteligt fremmet disse idealer, som understøtter vore demokratier, og - specielt i de mørke tider efter den 11. september - har vi ubønhørligt bekæmpet den terrortrussel, som bringer disse idealer i fare.

Jeg skriver til Dem som borger i et land, der har hjulpet Deres land med at sikre dets egen uafhængighed og senere fik hjælp fra Deres land, som har været en trofast allieret og befrier. Ceremonien i forbindelse med 60-årsdagen for D-dagen var en overvældende hyldest til de amerikanske soldater, der faldt i Normandiet i kampen for at vinde vor og resten af Europas frihed tilbage. Vore skæbner er sammenflettede. Historien demonstrerer dette, og økonomien beviser det: To tredjedele af jeres direkte investering i udlandet foretages i Europa, og Europa tegner sig for tre fjerdedele af al udenlandsk direkte investering i USA. I 2003 nærmede vor udveksling med varer og tjenesteydelser sig 400 mia. dollars (2.218 mia. kr.).

Frankrig er den største investor i amerikanske aktier næst efter Storbritannien. Disse investeringer repræsenterer 650.000 amerikanske job.

Stop kritik af alt fransk

På grund af alle de ting, der forbinder os, er jeg bekymret over kampagnerne mod mit land og den nylige bølge af modstand mod alt fransk. Paradokset i alt dette er, at Frankrig faktisk er blandt jeres bedste venner i kampen mod terrorisme. Vore efterretningseksperter arbejder hånd i hånd, og franske specialstyrker kæmper sammen med jer i Afghanistan. Frankrig er ligeledes en af jeres mest pålidelige partnere i den atlantiske alliance. Frankrig står i spidsen for NATO's operationer i Kosovo og Afghanistan. Desuden er Frankrig den næststørste bidragyder til NATO's reaktionsstyrke. I sidste instans tilslører de mest unøjagtige klichéer de mest iøjnefaldende sandheder. Det er på tide at sætte en stopper for dette.

Mere generelt er jeg bekymret over at se, at både amerikanere og europæere udtrykker tvivl om fremtiden for det transatlantiske forhold, og jeg er foruroliget over at se, at Europa bliver misforstået, ja endog hånet, i USA. EU er i gang med at ændre sig. Unionen har åbnet sig mod øst. Jeg håber, at EU snart vil have en forfatning, som vil gøre EU-institutionerne mere effektive og retmæssige. Det er i USA's interesse, at Europa gør sig gældende som en stærk, pålidelig partner. Som præsident Kennedy engang sagde, burde USA anse et sådant Europa for at være »en partner, som vi kan være på lige fod med.«

Faktisk er der rigtig meget, vi bør gøre sammen for at fremme demokrati, sikkerhed og udvikling. Først og fremmest i Mellemøsten, hvor europæere længe har været indblandet. Lad os erkende uden fjendskab, at vi var dybt uenige om krigen i Irak. Kendsgerningerne er blevet fastlagt, og historien vil afgøre sagen. Men det vigtige nu er at gøre Irak til en sand succeshistorie. Det er Frankrigs eneste hensigt. Frankrig vil ikke sende tropper dertil, men er klar til at hjælpe med at træne irakiske sikkerhedsstyrker og med at løse gældsproblemet, ligesom vi er parate til at hjælpe med at forberede irakerne til valgene i januar.

Vi må også løsne op for hårdknuden i den israelsk-palæstinensiske konflikt. Den er årsagen til en række andre konflikter og fungerer som påskud til adskillige terrorhandlinger. Lad os ikke forsømme at løse denne situation, og lad os ikke undlade at give Mellemøsten en fremtid. Lad os forny "køreplanen for fred" og genaktivere kvartetten. Vi må være parate til at lade enhver bestræbelse i den retning blive ledsaget af økonomisk støtte, men også af international tilstedeværelse i området.

En anden prioritet er Iran. På grund af bekymring over udviklingen i det iranske atomprogram har europæerne igangsat et initiativ, der har til formål at skaffe alle de nødvendige garantier fra Teheran. Dette forslag vil have større chancer for succes med fast støtte fra USA. Hvis vi står alene, er der risiko for, at det slår fejl, men hvis vi står sammen, kan det lykkes.

Andre steder må vi fortsætte med at arbejde side om side. I Afghanistan for at sikre det spirende demokrati, i Afrika, som byder på så mange af nutidens udfordringer, på Balkan, så landene der kan fuldføre deres overgang til europæisk-atlantiske institutioner, og i Haiti for at gøre en ende på den onde cirkel med fattigdom og ustabilitet.

Nye muligheder

Fordi vi har fælles interesser overalt, bør vi have fælles ambitioner. Det er derfor, jeg tror, at vi må sætte fart i vore politiske relationer igen. Hvad angår forsvar og handel, findes der allerede velfungerende samarbejdsredskaber. Der er ikke behov for at opfinde nye. Den politiske dialog mellem EU og USA er imidlertid utilstrækkelig. Det er på tide at give den mere indhold. Det amerikanske valg og underskrivelsen af den første europæiske forfatning, der nu er i ratificeringsprocessen, udgør en mulighed for at give vort politiske partnerskab fornyet styrke. Europæerne, og frem for alt franskmændene, venter på dette. Hvorfor ikke indkalde en gruppe på højt plan med det samme? En gruppe, der består af uafhængige, respekterede personer fra begge sider af Atlanten, som skal undersøge, hvordan vi kan forbedre vort politiske samarbejde.

USA har brug for et dueligt, ansvarsbevidst Europa. Og Europa har brug for et stærkt USA, der er involveret i internationale anliggender. Transatlantisk samarbejde har altid været en nødvendig betingelse for fred. I dag, i en verden, der er blevet mere og mere ustabil og farlig, er vor alliance mere nødvendig end nogensinde. Lad os sikre os, at den er rustet til at klare de udfordringer, der venter på os.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.