Fire afghanske politifolk dræbt
Fire afghanske politifolk blev søndag dræbt af en lille gruppe talibanere nær hovedstaden Kandahar i det sydlige Afghanistan. Fire andre blev såret under angrebet, som skete fra en bil ved et checkpoint.
Politiet gengældte skyderierne og dræbte en af de militante talibanere, mens tre andre slap væk.
Lørdag blev to amerikanske soldater såret under en skudveksling i den sydlige del af landet. Begge soldaters tilstand er stabil, og de bliver sendt til behandling i Tyskland, siger en major fra den amerikanske hær til nyhedsbureauet Reuters.
USA står i spidsen for en international styrke på 18.000 soldater i Afghanistan.
/ritzau/