Arnolds lange vej mod Det Hvide Hus

De færreste tror på, at at en besværlig forfatningsændring kan gennemføres og bane vejen for, at amerikanere født uden for USA's grænser kan vælges til præsident. To energiske kvinder i Californien lader sig dog ikke bremse og hævder, at en folkelig bevægelse vil føre guvernør Schwarzenegger helt til tops.

Washington

Paragraf 2 i den amerikanske forfatning er kommet i søgelyset.

Det er paragraffen, der med nogle få, klare sætninger fastlægger betingelserne for at blive valgt som USA's præsident. Det kan kun mænd eller kvinder født i landet, hvis de er fyldt 35 år og de seneste 14 år har haft haft bopæl i USA.

Sådan har det været, siden forfatningen blev skrevet i 1787, men nu mener en lille gruppe i Californien, at tiden er inde til at fjerne den første af de tre betingelser. Også mænd og kvinder født uden for USA skal kunne vælges til præsident, hvis de blot har været amerikanske statsborgere i en længere årrække.

En sådan ændring ville betyde, at den potentielle liste over præsidentkandidater kunne udvides med omkring 12 millioner navne inden valget i 2008.

Arnold-fans

Det er dog ikke de mange kandidater, som de mest lidenskabelige tilhængere af en ændring interesserer sig for. De er alle "Arnold-fans" og det med hud og hår. For dem er det ikke længere nok, at den østrigsk fødte bodybuilder og filmstjerne for et år siden rykkede ind i guvernørens kontor i Californiens hovedstad Sacramento.

Bag kampagnen, der er lanceret over internettet, står den 47-årige investeringsrådgiver Lissa Morgenthaler-Jones og hendes studiekammerat fra Princeton University, Mimi Chen.

Fru Jones forklarer i en telefonsamtale - vi må gøre det kort, for alle vil tale med mig - at hun var yderst skeptisk inden det første møde med Arnold for et par år siden.

Efter fem minutter havde hun dog ændret holdning: »Jeg husker, at jeg først tænkte noget i retning af østrigsk muskelbundt, men derefter opdagede, hvor stærk han er. Han kan stige helt til tops til Det Hvide Hus.«

Derfor var det også naturligt for den energiske kvinde, at hun arbejdede som frivillig, da Schwarzenegger for godt et år siden besluttede at stille op ved det ekstraordinære omvalg til guvernørposten.

Morgenthaler-Jones var medlem af Schwarzewneggers økonomiske udvalg, og hun indsamlede i løbet af få uger titusinder af dollars til en kampagne, der endte med, at hendes favorit fik 48 pct. af stemmerne ved et valg med 135 kandidater.

Ved at have navngivet deres nye website "amendforarnold.com," har de to kvinder ikke efterladt nogen i tvivl om, hvem der skal nyde godt af deres arbejde.

I et forsøg på at afvise påstande om partipolitiske interesser har et andet website fået det mere diplomatiske navn amendus.org, og samtidig tilføjes det, at andre også vil kunne nyde godt af en ændring. Blandt dem Michigans populære guvernør, Jennifer Granholm, der er født i Vancouver, Canada.

Bredere bevægelse

Der er dog ingen tvivl om, at den virkelige drivkraft bag initiativet er guvernør Schwarzeneggers enorme popularitet og ikke ubetydelige succes i de første 12 måneder.

»Arnold er landets mest populære republikaner. En masse mennesker forstår, hvad det betyder for moderate som os. Vi ville virkeligt ønske, at vi var et centrumparti og ikke et parti styret af de skøre på fløjene,« forklarer Lissa Morgenthaler-Jones.

Med de nye websites, der allerede er blevet suppleret med tv-reklamer, som hun har betalt af egen lomme, håber fru Jones på at mobilisere en folkebevægelse, der bliver så stærk, at den fejer de mange politiske og bureaukratiske forhindringer til side.

De første skridt er taget. I Kongressen cirkulerer der allerede fire lovforslag, som på forskellig vis vil nå frem til det samme mål. Et af dem er udarbejdet af den republikanske senator fra Utah, Orin Hatch.

Det støttes i Repræsentanternes Hus af hans partifælle fra Californien, Dana Rohrabacher. Ifølge forslaget, skal alle, der har været amerikansk statsborger i 20 år, kunne stille op som præsidentkandidat.

De 20 år er måske ikke ganske tilfældigt valgt. Schwarzenegger kom til USA i 1968 og har været amerikansk statsborger siden 1983. Granholm udskiftede sit canadiske statsborgerskab med et amerikansk i 1980.

En forfatningsændring kræver to tredjedeles flertal i både Senatet og i Repræsentanternes Hus inden mindst 38 af de 50 stater gennem afstemninger skal ratificere ændringen.

Der er således tale om en både vanskelig og tidkrævende proces, der ifølge juridiske eksperter tidligst vil kunne få virkning fra 2012.

Arnold: Jeg har travlt

Guvernør Schwarzenegger afviser gennem en talsmand at kommentere det nye initiativ over internettet, men han har tidligere udtalt sig til fordel for en ændring af forfatningen.

»Indtil videre har jeg nok at gøre med at løse Californiens problemer,« erklærede Arnold i et interview med CBS. »Men en dag ville jeg måske gerne have muligheden. Jeg har altid sigtet mod toppen, og Det Hvide Hus er toppen.«

Fru Schwarzengger, Maria Shriver, synes dog alt andet end begejstret ved tanken om at blive USA's førstedame.

»Glem det. Det sker ikke. Processen tager år og dermed slut,« lød Shrivers kommentar til magasinet "Vanity Fair" i sidste uge.

Shriver, hvis onkel var den myrdede demokratiske præsident John F. Kennedy, tilføjede, at hun bestemt er tilhænger af en forfatningsændring. »Vi er en nation af immigranter.«

Guvernør Granholm er også tilhænger af en ændring. »Du kan ikke vælge, hvor du bliver født, men du kan vælge, hvor du lever, og hvilket land du er loyal over for.«

I Morgenthaler-Jones' formulering bliver det til: »Du kan ikke vælge dit fødeland. Du kan vælge det land, du elsker,« hvilket er hovedtema i den første TV-reklame.

De entusiastiske Arnold-fans indrømmer, at der år efter år lanceres snesevis af forslag til ændringer af forfatningen, og at de stort set alle falder til jorden med et brag. Den seneste ændring blev gennemført i 1992, og en af de mere vidtgående kom i 1951, da muligheden for genvalg af en præsident blev begrænset til et enkelt genvalg.

Støtte fra eksperter

Jones og Chen, der begge med slet skjult stolthed henviser til deres fælles baggrund på det anerkendte Princeton University, hvor kun de bedste kommer ind, påpeger her over for, at de har mange indflydelsesrige tilhængere.

For kort tid siden meldte tidligere udenrigsminister Madeleine Albright, der er født i Tjekoslovakiet, sig under deres faner. »Jeg tror, at det ville være en god ide at finde ud af, hvordan folk født i udlandet kan blive præsident.«

Eksperter i forfatningsret indtager samme holdning. Ved Georgetown University fastslår professor Mark Tushnet over for nyhedsbureauet Associated Press, at det i et land, hvor mange indbyggere er blevet statsborgere, er vanskeligt at retfærdiggøre, at de ikke kan komme til at bo i Det Hvide Hus.

Hermed udtrykker professoren imidlertid en holdning, der kun deles af et mindretal. Den seneste opinionsmåling viste, at to ud af tre er imod en ændring af forfatningens paragraf 2.

Tilføjes Schwarzenggers navn til spørgsmålet, er kun lidt flere parate til at støtte en ændring, hvilket dog på ingen måde tager modet fra hverken fru Morgenthaler-Jones eller fru Chen.

Disse tal antyder samtidig, at guvernør Schwarzenegger nok er enormt populær i Californien, men at meningerne blandt republikanere andre steder i landet er mere delte. Hos konservative, der i dag spiller en dominerende rolle i det republikanske parti, vækker det bekymring, at Schwarzenegger er ubetinget tilhænger af fri abort.

At han også støtter forskning i stamceller og civile forbindelser mellem homoseksuelle har udløst vrede protester, der bliver endnu stærkere, når guvernøren fastslår, at han vil bøje sig for vælgerne, hvis de i Californien vedtager forslag om at tillade ægteskab mellem mennesker af samme køn.

Blietzkrieg

www.amendforarnold.com har da også allerede fået en modpart i form af www.arnoldexposed.com Dette website kalder sig en "forsvarsaktion mod Schwarzeneggers blietzkrieg mod den amerikanske forfatning."

»En sådan aktion er nødvendig, fordi vi elsker Amerika og mener, at forfatningens fædre havde ret, da de besluttede, at kun mennesker født i USA kan blive præsident,« hedder det i en tilføjelse.

Betegnelsen blietzkrieg er naturligvis en kluntet hentydning til guvernørens østrigske baggrund med en far, der var medlem af det nazitiske parti. At modstanderne er parate til at tage alle politiske midler i brug understreges af påstande om, at Schwarzeneggers fortid som skørtejæger betyder, at han ikke er egnet til at være guvernør og slet ikke til at blive præsident.

Skulle disse hindringer blive overvundet, og skulle det lykkes at samle det nødvendige to tredjedeles flertal i Senatet , Repræsentanternes Hus og de 50 stater, er det langt fra givet, at Arnold Schwarzenegger kunne gå sejrrigt ud af republikanernes interne opgør i primærvalgene.

Flere konservative ledere har allerede meddelt, at de kun vil kunne stemme for partiets nye superstjerne, hvis han ændrer holdning til en række sociale spørgsmål frem for alt til fri abort.

Sådanne trusler lægger ikke nogen dæmper på Morgentahler-Jones' entusiasme. Hun kan ganske enkelt ikke forestille sig, at hendes mere konservative partifæller vil vove at stille sig i vejen for for det politiske muskelbundt.

»Arnold Schwarzenegger vil være manden, der kan trække det republikanske parti tilbage mod centrum, og han vil blive en strålende præsident og øverstkommanderende,« lyder den optimistiske vurdering.

Vurderingen deles dog ikke af alle politiske iagttagere i Californien, men flere indrømmer, at det kan blive farligt at undervurdere den bevægelse, som nu er løbet af stablen.

Da enkelte republikanere for to år siden begyndte at tale om en tilbagekaldelse af guvernørvalget, der blot måneder forinden havde haft demokraten Gray Davis som vinder, tog ingen det alvorligt.

Det voldte dog ikke de republikanske græsrødder større problemer at indsamle de nødvenddige underskrifter.

Da Arnold Schwarzeneggers navn derefter blev bragt på banen, reagerede mange, som var det en halvdårlig vittighed. Efter en effektiv valgkamp var der dog aldrtig nogen tvivl om den muskelsvulmende filmstjernes sejr.

klaus.justsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.