USA's konsulat i Jeddah under kontrol efter angreb
Angrebet på det amerikanske konsulat i den saudiarabiske by Jeddah er blevet nedkæmpet. Tre bagmænd dræbt.
De saudiarabiske sikkerhedsstyrker har fået kontrol med det amerikanske konsulat i den byen Jeddah, som mandag formiddag blev angrebet.
Tre af bagmændene er blevet dræbt af sikkerhedsstyrkerne, og angrebet er nedkæmpet, rapporterer den arabiske tv-station al-Arabiya.
Samtidig meddeler den amerikanske ambassade, at ingen af konsulatets amerikanske ansatte er kommet noget til. Til gengæld blev mindst fire medlemmer af de saudiarabiske sikkerhedsstyrker dræbt under aktionen.
/ritzau/AFP