Nye anklager om fangemishandling i Irak

Det amerikanske militær undersøger fotos, der muligvis viser, at amerikanske soldater mishandlede irakiske fanger langt tidligere end hidtil antaget.

Det bekræftede den amerikanske flåde lørdag.

Hustruen til en amerikansk soldat, der netop er vendt hjem fra Irak, har lagt fotos på en hjemmeside, og disse fotos ser ud til at være taget i maj 2003. Der er omkring 40 af dem, og de er taget af en fotograf fra det amerikanske nyhedsbureau AP.

Elitesoldater fra flåden ses smilende sammen med fanger, hvoraf nogle har poser over deres hoveder, nogle har automatiske våben pegende imod hovederne.

I april i år skabte det international fordømmelse og opstandelse, da der blev offentliggjort billeder af amerikanske fangevogtere, som mishandlede irakere i fængslet Abu Ghraib ved Bagdad.

Disse fotos var taget i slutningen af 2003.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen