EU overtager fredsbevarende mission i Bosnien efter NATO

EU indledte torsdag den største militære operation, da unionen overtog de fredsbevarende opgaver fra NATO i Bosnien-Hercegovina, ni år efter den blodige borgerkrig i den tidligere jugoslaviske republik.

EU's udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, og NATO's generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer, deltog i ceremonien, hvor magten blev overdraget fra den NATO-ledede stabiliseringsstyrke, SFOR, til EU's 7000 mand store styrke, EUFOR, i Camp Butmir i Sarajevo.

For EU er Bosnien-missionen en væsentlig prøve på den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik (ESDP). Det gælder dog ikke for Danmark, hvor forsvarsforbeholdet spiller ind og gør det umuligt at deltage på lige fod med de øvrige EU-medlemslande.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen