Per Stig Møller til Grønland tirsdag

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) rejser tirsdag til Grønland for at fortsætte forhandlingerne om et amerikansk missilskjold og dets følger for forholdet mellem Danmark og Grønland.

Det oplyste udenrigsministeren lørdag i forbindelse med et møde blandt EU's udenrigsministre ved den græske ø Kastellorizo.

- Situationen udvikler sig sådan, at jeg planlægger at tage derop tirsdag, sagde udenrigsministeren uden yderligere kommentarer.

Der var i sidste uge forlydender om, at man er tæt på enighed om, hvordan Danmark og Grønland skal stille sig til den amerikanske forespørgsel om opgraderinger på Thule-basen i forbindelse med bygningen af et raketskjold.

I samme forbindelse har Grønland dog krævet større indflydelse på udenrigspolitikken og krævet modernisering af den oprindelige dansk-amerikanske forsvarsaftale fra 1951, som Grønland ikke fik indflydelse på./ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen