USA, Storbritannien og Polen får ansvaret for fredsstyrken i Irak

USA er ved at få den kommende internationale fredsstyrke til Irak på plads, og FN vil ikke blive spurgt om et nyt mandat, ligesom ingen af de tidligere krigsmodstandere er inviteret. Det oplyste en unavngiven fremtrædende amerikansk kilde LØRdag ifølge nyhedsbureauerne.

Samtidig blev det oplyst, at fredsstyrken skal arbejde i et land, der inddeles i tre sektorer, som henholdsvis USA, Storbritannien og Polen får ansvaret for.

I alt 10 lande, herunder Danmark, har tilbudt soldater til fredsstyrken, hvis endelige størrelse endnu ikke er fastlagt. Den præcise opdeling af landet er heller ikke klar på landkortet, oplyser kilden, der dog fastslår, at linierne ikke vil følge etniske eller religiøse skel.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen