Demokratiet spirer i Irak

Anden konference om genopbygningen og den politiske udvikling i Irak fik flere deltagere. Fundamentalistisk gruppe opgav boykot, men endnu ingen enighed om midlertidig myndighed, der efter planen skal indsættes om en måned.

Washington

Forhåbningerne om at få sat gang i en demokratisk udvikling i Irak er blevet styrket, efter at det er lykkedes for de allierede at få gang i en dialog mellem fremtrædende irakere, muslimske ledere og snesevis af mænd og kvinder, der efter år i eksil er hastet tilbage til landet.

Flere end 200 delegerede diskuterede mandag i timevis, hvordan Iraks fremtid skal styres, da de mødtes i en af den afsatte diktator Saddam Hussein's overdådige haller i Bagdad.

Flere lokale ledere var parate til at acceptere, at de allierede styrker må blive i landet, indtil sikkerheden er forbedret og der er kommet gang i genopbygningen. Flere eksilledere pressede derimod på for at få Washingtons rolle begrænset og krævede, at de fremmede styrker meget hurtigt forlader landet.

25 års vanrøgt

Lederen af det civile styre, general Jay Garner, ønskede ikke at tale om noget gennembrud, men flere iagttagere hævdede, at der var væsentlige forbedringer i forhold til det første møde med ledende irakere i Nasariyah.

Mandag blev en række kategoriske krav udskiftet med understregninger af, at det nu gælder om at skabe enighed i et land, der efter 25 års vanrøgt er delt med langs religiøse og sociale linjer.

I den amerikanske hovedstad lægges der vægt på, at en indflydelse gruppe shia-muslimer efter en boykot lod sig repræsentere. Det islamiske revolutionsråd nægtede i første omgang at møde op, fordi det var USA, der havde indbudt til forhandlingerne om landets fremtid.

Gruppen, der har forbindelse til Iran, ønsker at forvandle Irak til en muslimsk republik, hvor den afgørende indflydelse ligger hos Mullaherne. Den amerikanske regering har betegnet noget sådant som uacceptabelt. Skønt gruppen kun lod sig repræsentere på lavt niveau, udlægges det som en erkendelse af, at man må deltage i den demokratiske proces, hvis man vil sikre sig indflydelse.

Lovløshed

Fra flere sider fremhæves det, at den demokratiske proces kun har en chance for at overleve, hvis det lykkes at forbedre sikkerhedssituationen i landet, der stadig hærges af lovløshed og interne opgør.

General Garner appellerede til irakernes historiske stolthed med en henvisning til, at man nu skulle opbygge et demokrati, hvor civilisationens vuggede stod. »Samfundet, som vi kender det, begyndte her i dette land.«

Jay Garners arbejde vanskeliggøres, fordi genopbygningen er forløbet langsommere end mange irakere havde håbet på, og langsommere end USA havde forudset. Samtidig er religiøse lederes velorganiserede forsøg på at udfylde tomrummet efter Saddam Hussein kommet bag på de allierede.

En tredje konference vil i løbet af et par uger blive holdt i Mosul, og derefter er det målet at indsætte en midlertidig autoritet, der under Jay Garner skal syre genopbygningen og den politiske proces. Et sådant styre ventes tidligst at være på plads i slutningen af maj.

Fødselsdag ignoreret

Mandag var Saddam Husseins 66 års fødselsdag. Bort set fra enkelte mindre demonstrationer og et par graffiti indskrifter i diktatorens hjemby Tikrit, blev fødselsdagen, der tidligere var en fridag, ignoreret.

Dagbladet USA Today hævdede, at vicepræsident Tariq Aziz, der i sidste uge overgav sig, under forhør har forklaret, at han så Saddam Hussein efter bombeangrebene rettet direkte imod ham 20. marts og 7. april.

Højtstående kilder bekræftede, at Aziz havde hævdet, at Hussein i alle tilfælde overlevede det første angreb. Det er dog usikkert, om man kan stole på manden, der i en årrække var en af diktatorens bedst kendte repræsentanter.

Under et besøg ved den centrale kommando i Qatar ignorerede forsvarsminister Donald Rumsfeld Hussein's skæbne og den vanskelige politiske proces, da han hyldede soldaterne for at have beskyttet USA og befriet det irakiske folk.

klaus.justsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen