Beviser på samarbejde mel-lem Saddam og Al-Qaida

Fortrolige irakiske efterretningsdokumenter, der er fundet i Bagdad, udgør angiveligt det første håndfaste bevis for, at der eksisterede et samarbejde mellem den afsatte irakiske leder Saddam Hussein og Osama bin Ladens terrornetværk Al-Qaida. Det skriver den britiske avis Sunday Telegraph.

Avisen hævder at have fundet dokumenter i den irakiske efterretningstjenestes tidligere hovedkvarter, der viser, at en Al-Qaida-repræsentant hemmeligt blev inviteret til et møde i Bagdad i marts 1998. Målet med besøget var, at etablere et samarbejde med base i irakernes og Al-Qaidas fælles had til USA.

Dokumenterne viser, at det på mødet blev aftalt, at Osama bin Laden selv skulle komme til Bagdad. Det afsløres dog ikke, om al-Qaedas leder rent faktisk kom til den irakiske hovedstad.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen