Fransk krigsmodstand får følger

USA's udenrigsminister, Colin Powell, fastslår, at nej til den militære aktion mod Irak får konsekvenser for Frankrig. Et fransk forslag om at suspendere en del af sanktionerne mod Irak tolkes i Washington som et forsøg på at slippe af med et dårligt image.

Washington

USA giver et overraskende fransk forslag om at suspendere sanktionerne mod Irak den kolde skulder og gør det samtidig klart, at Paris kommer til at betale for sit nej til de allieredes militære aktion, som fjernede Saddam Hussein og hans regime.

Den franske regering har i første omgang bagatelliseret de skarpe advarsler fra Washington, men den kølige reaktion i den amerikanske hovedstad gør det klart, at flere måneders diplomatisk strid har efterladt dybe sår og nagende mistillid.

Sent tirsdag overrumplede den franske FN-ambassadør, Jean Marc de la Sabliere, sine kolleger i Sikkerhedsrådet, da han foreslog en øjeblikkelig suspendering af den civile del af sanktionerne mod Irak. De har været i kraft siden invasionen af Kuwait i 1990.

Amerikansk skepsis

USA modtog imidlertid forslaget med tydelig skepsis. Udenrigsministeriets talsmand, Richard Boucher, nøjedes med at tale om et træk, der kunne gå i den rigtige retning. FN-ambassadør John Negroponte lovede blot at arbejde med andre for at få sagen løst.

Det Hvide Hus understregede, at det franske forslag ikke imødekom præsident George W. Bush's krav om at få ophævet alle sanktioner med det samme. Iagttagere tolkede udspillet fra Paris som et forsøg på at undgå en ny strid i Sikkerhedsrådet. Højtstående kilder så et signal om, at Frankrig ikke længere ønsker at stå som USA's hovedmodstander, når det gælder Irak. Udspillet blev imidlertid afvist som værende »for lidt for sent«.

Denne vurdering blev kort tid senere understreget af udenrigsminister Colin Powell, da han i et TV-interview gjorde det klart, at USA langt fra er parat til at glemme eller tilgive de franske trusler om at nedlæge veto mod en resolution, der skulle give grønt lys for den militære aktion. Da udenrigsministeren blev spurgt, om det ville få konsekvenser, at Frankrig var gået mod USA, blev der svaret med et udiplomatisk »ja«.

»Vi må nu tage det forhold op til revision. Vi må se på alle dele af vore forbindelser til Frankrig i lyset af det skete,« forklarede Powell. Udenrigsministeriet udsendte straks en skriftlig version af interviewet og understregede hermed, at der ikke var tale om en uoverlagt bemærkning, men om en velovervejet advarsel, der kunne tolkes som en trussel.

Inden indledningen af den militære aktion mod Irak lagde USA ikke skjul på sin vrede over den franske modstand. Det var samtidig klart, at udenrigsminister Powell følte sig snigløbet af sin franske kollega, Dominique de Villepin. Forholdet mellem de to mænd har siden begyndelsen af februar været isnende koldt.

I Paris forsøgte regeringstalsmænd at afvise de amerikanske trusler med bemærkninger om, at de ikke svarede til de nuværende forbindelser mellem de to hovedstæder. Der blev også henvist til en telefonsamtale for et par uger siden mellem præsident Jacques Chirac og Bush. I Washington karakteriseres denne samtale imidlertid som "forretningsmæssig", hvilket traditionelt er et diplomatisk udtryk for, at de to mænd ikke var enige om ret meget.

Den kølige modtagelse af det franske forslag om straks at suspendere en del af sanktionerne udtrykker frygt for, at der senere vil blive tilføjet betingelser. De kunne blandt andet komme i form af et krav om at få FN's våbeninspektører tilbage til Irak, hvilket USA afviser.

Fransk kontrakthåb

Denne vurdering blev styrket, da den franske udenrigsminister under et besøg i Tyrkiet lovede at forsvare international lov, hvilket bekræfter tidligere krav om, at FN skal spille en afgørende rolle i Irak.

I Washington ser man økonomiske interesser bag Frankrigs pludselige kursændring. Genopbygningen af Irak vil i de kommende år koste milliarder af dollars, og Paris håber, at franske koncerner får andel i indbringende kontrakter.

Den amerikanske regering ønsker imidlertid at have det afgørende ord både i forbindelse med genopbygningen og ved den politiske proces, som skal sikre et demokratisk styre i det ny Irak. Den første store kontakt er da også gået til den amerikanske Bechtell-koncern.

klaus.justsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen