EU: Nigeriansk valg ødelagt af svindel

Weekendens præsidentvalg i Nigeria blev spoleret af adskillige uregelmæssigheder og snyd, siger valgobservatører fra EU.

"I bestemte delstater blev minimumstandarder for demokratiske valg ikke mødt," hedder det i udtalelsen fra EU-observatørerne.

Med 96 procent af stemmerne optalt tirsdag har den nuværende præsident, Olusegun Obasanjo, så godt som sikkert sikret sig endnu en præsidentperiode og venter blot på det officielle resultat. Men blandt valgobservatører fra EU og andre organisationer og den politiske opposition fyger det med beskyldninger om valgsvindel.

"Der blev observeret mange tilfælde af overfyldte valgurner, ændringer af resultater og alvorlige uregelmæssigheder," noterer EU-observatørerne.

Andre observatører rapporterede om delstater, der havde en lav stemmedeltagelse, men hvor det officielle resultat viste høje stemmetal for det regerende parti.

Også den nigerianske opposition er oprørt over valgsvindelen og vil ikke godkende valget.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen