CNN: 11 mistænkte mobile laboratorier fundet i Irak

11 mobile laboratorier, der kan bruges ved udvikling af kemiske og biologiske våben, er dukket frem af sandet i Irak. Det sagde brigadegeneral Benjamin Freakley fra USA's 101. luftbårne division til den amerikanske tv-station CNN i går.

Der blev ikke fundet nogen masseødelæggelsesvåben ved anlægget nær Karbala syd for Bagdad, men omkring 500 kilo dokumenter bliver nu gransket af amerikanske efterforskere.

Ifølge brigadegeneralen var laboratorierne begravet i sandet, men de var "tydeligt markerede, så de kun findes igen", sagde han og vurderede, at udstyret i anlægget har en samlet værdi af en million dollar - knap syv millioner kroner.

FN's våbeninspektører besøgte anlægget 23. februar, men de fandt "intet mistænkeligt", sagde en FN-talsmand mandag til CNN.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen