Amerikansk soldat dræbt af syrisk mand i Bagdad

En amerikansk soldat, der bevogtede et af Bagdads hospitaler, blev lørdag dræbt, da to tilsyneladende ubevæbnede mænd nærmede sig indgangen og pludselig åbnede ild. Ifølge den amerikanske Central Command svarede andre amerikanske soldater igen og skød og dræbte den ene af mændene, mens den anden slap væk. Den dræbte havde ifølge amerikanerne syriske identifikationspapirer på sig. USA opgiver det samlede tabstal til 114 amerikanske soldater siden krigens begyndelse.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen