Krise i Bruxelles

Det danske nej får ikke kun betydning for den fælles valuta, men risikerer også at sætte fart i en spaltning af EU. Hermed opstår nye problemer for udvidelsen, der har været en dansk mærkesag.

Bruxelles

Med sit klare nej har Danmark for anden gang i løbet af blot otte år rettet et psykologisk hammerslag mod EU og skabt en krisestemning, der rækker langt ud over den fælles valuta og de direkte forbindelser mellem København og Bruxelles.

Skuffelse og nervøsitet kunne læses i ansigtet på EU-kommissionsformanden Romano Prodi. Den lille italiener havde vanskeligt ved at få smilet frem, og flere af hans medarbejdere gik i aftes rundt med bedemandsminer.

Torsdagens afgørelse har hugget en revne, der i de kommende år kan udvikle sig til en kløft mellem en ambitiøs kernegruppe og en lille samling outsidere, der tvinges til at se til fra periferien.

En sådan udvikling med en spaltning af unionens nuværende 15 medlemmer risikerer også at lægge nye hindringer i vejen for EU's udvidelse mod øst. Projektet, der er endnu mere ambitiøst end euroen, er allerede forsinket, og ingen tror på, at løftet om de førstes optagelse i 2003 kan opfyldes.

Euro-dommen fra Danmark er præcis, hvad de såkaldte »Euroskeptikere« havde håbet på. Blandt analytikere har der længe været enighed om, at den svenske regering nu føler sig tvunget til at udskyde sin egen folkeafstemning om euroen til en fjern og usikker fremtid.

Konsekvenser

I Storbritannien, hvor meningsmålingerne allerede viser et massivt flertal mod alle forsøg på at få afskaffet pundet med billederne af dronningen, kan konsekvenserne blive endnu mere vidtrækkende. Selv euro-tilhængere indrømmer, at deres modstandere med det danske nej har fået et noget nær dødeligt våben.

Hermed er det formelle argument om, at den danske afgørelse kun drejede sig om vor egen forbindelse til euroen undergravet. Vi har ikke som for otte år siden med nej'et til Maastricht blokeret for reformer, men vi har påvirket udviklingen i samme omfang.

De første virkninger af det danske nej kommer allerede om to uger, når EU's stats- og regeringschefer samles til topmøde i Biarritz i Frankrigs sydvestligste hjørne. Her vil de 11 nuværende euromedlemmer og Grækenland, der kommer med fra årsskiftet, med større vægt kunne kræve, at de ikke længere skal holdes tilbage af tvivlerne.

Frankrig og Tyskland har allerede gennem nogen tid presset på for at få Amsterdam-traktatens betingelser for såkaldt forstærket samarbejde mellem en større eller mindre gruppe lempet.

Danmark har hele tiden modsat sig en sådan lempelse af frygt for at lægge kimen til et Europa i to tempi, en situation som ikke kun regeringen i København, men også kollegerne i Stockholm og London frygter.

Efter torsdagens afstemning vil Poul Nyrup Rasmussens 14 kolleger kondolere. De vil også lytte høfligt til hans argumenter, men de vil tillægge dem lagt mindre vægt. Tony Blair og Göran Persson kan »se frem til« samme ubehagelige oplevelse.

John Palmer, der i 25 år rapporterede om EU for britiske The Guardian og nu er direktør i tænketanken European Policy Center, taler på mange iagttageres vegne, når han fastslår, at det danske nej gør de, der allerede argumenterer for lettere adgang til udvidet samarbejde, endnu mere beslutsomme.

»Det bliver nu vanskeligere at blokere for disse krav.«

Andre iagttagere venter, at krav om klarere politiske linjer styrkes. Det kunne være i form af en egentlig europæisk forfatning, der afvises af Danmark. Tanken om at styrke samarbejdets hjørnesten kommissionen ved at sætte en folkevalgt formand i spidsen er også blevet luftet.

Danmark har indtil nu været den ivrigste fortaler for hurtig udvidelse med de centraleuropæiske kandidater. Det var således ikke mindst efter danske krav, at der nu forhandles med alle 12. Også her vil den danske stemme få en hul klang.

»Danmark har gjort sig selv til anden klasses medlem. Dermed har de kræfter, som mener, at ansøgerlandene kan nøjes med noget tilsvarende, fået øget troværdighed,« siger Peter Ludlow fra forskningsinstituttet CEPS.

Spark i ansigtet

»Det er imidlertid lige præcis, hvad de østeuropæiske kandidater frygter. Danmark ender således med at give dem et spark i ansigtet. Det nej får vidtrækkende konsekvenser.«

På den økonomiske front var tendensen mod et nej torsdag eftermiddag nok til at fratage euroen formiddagens gevinster. Nogen væsentlig svækkelse betragtes dog som udelukket, idet USA's støtte af den fælles valuta markeret med det koordinerede indgreb sidste fredag er langt vigtigere end kronens deltagelse.

Det danske nej vil imidlertid rette et psykologisk slag mod den fælles valuta og vanskeliggøre bestræbelserne på at hæve kursen til et mere realistisk niveau over for dollaren.

De 11 snart 12 deltagere i Euro-Gruppen kunne reagere ved at forlange bedre muligheder for at koordinere den økonomiske politik. For Danmark, der i årevis har kæmpet for noget sådant, vil det være særligt ironisk at skulle stå uden for døren.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.