Exit poll: Jusjtjenko får flest stemmer ved valget i Ukraine

Partiet Vort Ukraine med tidligere premierminister Viktor Jusjtjenko i spidsen så ifølge den første exit poll ud til at få flest stemmer ved søndagens valg i Ukraine.

Jusjtjenko får ifølge oplysningerne 25 procent af stemmerne, mens 20,5 procent af vælgerne havde sat kryds ud for kommunistpartiet. Ukraines Socialdemokrati, der har nære forbindelse med præsident Leonid Kutjma, ventes at have fået 10,6 procent af stemmerne.

18.000 vælgere fordelt på stemmesteder over hele landet deltog i undersøgelsen af, hvor de havde sat deres kryds. Samtidig med exit poll'en kom dog oplysningerne om, at stemmestederne vil holde længere åbent end til klokken 20, som oprindelig var sluttidspunktet.

Det endelige resultat ventes først mandag.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen