Angolas hær og oprørere underskriver fredsaftale

Angolas hær og den angolanske oprørsbevægelse UNITA underskrev lørdag en fredsaftale, der skal afslutte den 27 år lange krig i landet.

Aftalen blev underskrevet ved en ceremoni med deltagelse fra en repræsentant for FN.

- De to parter lover at sætte en stopper for kamphandlingerne og genoprette freden i hele Angola, hed det i aftalen, der blev underskrevet af vicehærchef general Geraldo Nunda og UNITA's øverste kommandant, general Abreu Kamorteiro.

Regeringen og oprørerne underskrev en våbenhvile den 15. marts. Det blev muligt efter, at den mangeårige oprørsleder Jonas Savimbi blev dræbt for en måned siden.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen