FN vedtager resolution med krav om israelsk tilbagetrækning

FN's Sikkerhedsråd vedtog lørdag formiddag dansk tid en resolution, der opfordrer Israel til at trække sine militære styrker tilbage fra palæstinensiske områder.

Resolutionen blev vedtaget med 14 stemmer for og ingen imod. Det 15. medlem af Sikkerhedsrådet, Jordan, afstod fra at stemme og udvandrede.

Også USA stemte for resolutionen. Det indebærer, at den amerikanske regering har ændret holdning siden fredag. Da udtrykte den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, sympati for den israelske beslutning om at svare igen med militære midler efter en række angreb på civile israelere.

Resolutionen blev fremsat af den norske formand for sikkerhedsrådet, ambassadør Ole Peter Kølby. Resolutionen blev forhandlet færdig natten til lørdag, efter at en række arabiske lande havde indkaldt til ekstraordinært møde i Sikkerhedsrådet.

Resolutionen opfordrer Israel til at trække sine styrker ud af de palæstinensiske områder inklusive Ramallah, hvor Yasser Arafat har sit hovedkvarter. Desuden opfordres begge parter til straks at indgå en "meningsfuld våbenhvile".

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen