USA advarer om trusler mod amerikanere i Italien

USA har advaret amerikanere, som befinder sig i Italien i påsken, om risikoen for at blive udsat for terrorangreb.

- Der er et forhøjet trusselsniveau, siger den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, i en udtalelse tidligt i dag.

Ifølge meldingen er de amerikanske myndigheder i besiddelse af "troværdige oplysninger" om, at "ekstremistiske grupper" planlægger mulige angreb mod amerikanere i Venedig, Firenze, Milano og Verona påskedag.

Advarslen gælder også efter påske og frem til den 25. april.

Der var ingen detaljer om truslens art, og hvem grupperne er.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen