Titusinder demonstrerer i Syrien forud for arabisk topmøde

Over 100.000 mennesker var i dag ude i gaderne i Syriens hovedstad, Damaskus, for at markere deres støtte til palæstinensernes opstand mod den israelske besættelse og for at advare mod et eventuelt amerikansk angreb på Irak.

Demonstrationen, der har den syriske regerings opbakning, finder sted forud for det arabiske topmøde den 27. og 28. marts i Libanon, hvor den arabiske verdens ledere vil sætte fokus på Saudi-Arabiens fredsforslag og vil modsætte sig enhver tale om et amerikansk angreb på Irak.

Offentligt ansatte og studerende fyldte Damaskus' største plads. Her viftede de med syriske og palæstinensiske flag, mens andre bar bannere med slagord som "retsforfølg krigsforbryderen Sharon (Israels premierminister Ariel Sharon red)".

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen