EU til eksamen i Østeuropa

Bruxelles

Vi har talt og talt om EU's udvidelse mod øst; det store, historiske projekt for Europas genforening, og tænk hvis alle de idealistiske skåltaler ender med, at østeuropæerne fortryder og siger: "Nej tak, vi vil ikke være med alligevel".

Der er gået 13 år siden Berlin-murens fald, og vi nærmer os nu målstregen. Otte østeuropæiske lande samt Malta og Cypern ventes af afslutte deres optagelsesforhandlinger i år, og hvis alt går vel, kan de begynde som nye medlemmer af Unionen i 2004. Men først vil de fleste ansøgerlande afholde folkeafstemninger, og man skal nok vente med at lade champagnepropperne springe.

I de baltiske lande og i selveste Polen, det største ansøgerland med 40 mio. indbyggere, kan man nemlig risikere, at afstemningerne ender med et nej, skriver to forskere fra Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) i en ny bog om udvidelsen.

Forenet Europa

Meningen med udvidelsen er at forene Europa efter årtiers adskillelse, og derfor vil det være et moralsk tilbageslag for Vesteuropa, hvis østeuropæerne stemmer nej i protest mod nogle "uretfærdige" optagelsesvilkår. Billedet af det solidariske Europa vil krakelere, og der vil blive stillet spørgsmålstegn ved selve EU's eksistensberettigelse. Hvad skal vi med EU, hvis organisationen ikke kan leve op til sin historiske mission?

Der er altså gode grunde til at bekymre sig om folkestemningen i ansøgerlandene, og østeuropæerne bliver også ofte taget som gidsler i vores hjemlige EU-debat. Under de seneste folkeafstemninger i Danmark opfordrede ja-partierne til at stemme ja "for Østeuropas skyld", mens nej-sigerne påberåbte sig en "stigende EU-skepsis" i Østeuropa.

Men hvad er sandheden? Den nye bog fra DUPI slår fast, at langt de fleste østeuropæere faktisk ønsker at komme med i Den Europæiske Union. De anskuer optagelsen i EU som en "normalisering" af deres landes situationer efter isolationen under kommunismen. De vil "hjem til Europa", og meningsmålingerne i alle ansøgerlande viser fortsat flertal for EU-medlemskab.

»Det betyder, at man vanskeligt kan hævde, at udvidelsen er et rent eliteprojekt,« skriver de to forskere, Lykke Friis og Anna Jarosz-Friis.

Forspring skrumpet

Meningsmålingerne viser dog også, at ja-sidens forspring i de fleste ansøgerlande er skrumpet ind i løbet af de seneste år, og at afstemningerne i især Polen og Estland tegner til at blive særdeles snævre.

Man skal forstå, at EU-modstanden i Østeuropa er radikalt anderledes end den danske modstand. Østeuropæiske skeptikere bekymrer sig ikke så meget om det demokratiske underskud i EU og tabet af suverænitet. De ser snarere optagelsen i EU som led i deres lange reformvej mod markedsøkonomi og vestlige forhold, og da reformerne ofte gør ondt, bliver EU afgjort ikke opfattet som et eldorado af tilskud og støtteordninger. Tværtimod forbinder mange østeuropæere optagelsen i EU med privatiseringer, fyringer, besparelser og en nådesløs konkurrence fra rigere medlemmer fra Vesteuropa.

Helt generelt er østeuropæere, som har klaret sig godt under omstillingerne til markedsøkonomi, begejstrede for EU. Mens der er modstand fra de arbejdsløse og pensionisterne, som føler, at de har tabt på reformerne.

DUPI's bog beskriver, at skeptiske østeuropæere oftest ikke afviser EU-medlemskab som sådan. De vil snarere vente nogle år, så reformerne bliver mindre smertefulde. I Polen mener skeptikerne, at landet burde vente for at kunne forhandle fra en stærkere position om optagelsen i EU.

Bogens pointe er, at EU-modstanden i Østeuropa i høj grad handler om de vilkår, som landene bliver inviteret ind i Unionen på, og derfor skal de gamle medlemslande passe på. De vil gerne gøre udvidelsen så billig som mulig, men hvis østeuropæerne føler sig behandlet som andenklassesborgere, får man en bitter stemning under kampagnerne.

For Polens vedkommende handler det i høj grad om landbrugsstøtte. Her har EU-Kommissionen lagt op til, at østeuropæiske landmænd i begyndelsen kun skal modtage 25 pct. af den direkte støtte, som landmænd i Vesteuropa har ret til. Det tilbud er svært at sælge til polske bønder, og når Polens øverste ledere kommer til EU-topmøde i Barcelona i weekenden, vil de forsøge at overbevise de nuværende medlemslande om, at der skal noget bedre på bordet.

Toldfrit salg

For Estlands vedkommende kan spørgsmål om toldfrit salg og cigaretpriser blive afgørende. Esterne har bedt om lov til at fortsætte det toldfrie salg på færgerne til Finland og Sverige i en overgangsperiode for at sikre, at der fortsat sejles på ruterne. Uden en overgangsperiode risikerer ruterne at blive lukket, og så vil esterne opleve, at deres optagelse i EU gør det vanskeligere for dem at komme til Vesteuropa.

På skatteområdet kræver EU, at ansøgerne indfører samme punktafgifter, der kræves som minimum i de nuværende medlemslande. Det kan få cigaretpriserne til at stige med 150 pct. i Estland over en nat, hvis landet ikke får en overgangsordning.

På den måde indeholder den sidste runde forhandlinger nogle faldgruber, og dertil kommer EU-landenes konvent om fremtidens unionsdannelse, som i løbet af 2003 kan påvirke debatterne i Østeuropa. I et land som Estland kan konventets snak om en europæisk forfatning nemt blive udnyttet af EU-modstandere. De vil sige, at Den Europæiske Union minder alt for meget om Sovjetunionen.

Derfor sender DUPI's bog en klar advarsel til de danske forhandlere, som skal afslutte optagelsesforhandlingerne, når Danmark overtager EU-formandskab til sommer.

»Hvis Polen må rejse hjem fra København i december 2002 med en ganske beskeden landbrugsaftale, en kort overgangsordning på salg af landbrugsjord og en lang overgangsordning på fri bevægelighed af arbejdskraften, vil regeringen nærmest være bagud på point, før afstemningskampagnen er gået i gang,« skriver Lykke Friis og Anna Jarosz-Friis.

pierre.collignon@jp.dk I Østrigs eller Norges fodspor?

Af Lykke Friis og Anna Jarosz-Friis

Dansk Udenrigspolitisk Institut

73 sider, 40 kroner

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen