Operation Anaconda ved at være overstået i Afghanistan

Afghanske og amerikanske styrker syntes tirsdag at have fået kontrol med den vigtige Shahi Kot dal ved en tredelt militæroperation mod tilbageværende al-Qaeda- og Taliban-soldater i Arma-bjergene i den østlige del af Afghanistan, oplyste afghanske kommandanter.

Mohammad Aref, vicekommandant for det afghanske forsvarsministeriums styrker i Paktia-provinsen, sagde at lokale afghanske styrker sammen med amerikanske tropper tog kontrollen over alle kendte al-qaeda positioner i Shahi Kot-dalen syd for Gardez.

- Vi indledte angrebet i dalen kl. 11.30 (kl. 8:00 dansk tid red.), det var en større landoffensiv fra tre retninger, oplyste Mohammed Aref i byen Gardez 30 kilometer fra Arma-bjergene.

Amerikanske og lokale afghanske styrker angreb fra nordøst, mens Mohammad Arefs tropper indledte en offensiv fra øst og vest.

- Koalitionsstyrkerne kom ind i dalen uden at møde modstand, sagde Aref.

Tre B-52 bombefly og ca. 12 kamp- og troppetransport-helikoptere blev set flyve mod kampzonen tirsdag eftermiddag.

Mohammad Ismael, kommandant for lokale afghanere, der kæmper sammen med de amerikanske tropper bekræftede Mohammad Arefs oplysninger om offensiven mod al-qaedas positioner i Shahi Kot-dalen.

- Operationen er stadig i gang, vi har indtaget tre af fjendens hovedpositioner, sagde Ismael til AFP.

- Der blev ikke gjort modstand ved vores angreb, sagde Mohammad Ismael.

Han sagde, at styrkerne havde fundet otte lig og en ødelagt lastbil i dalen.

Mohammad Aref oplyste, at koalitionsstyrkerne havde fundet kalashnikov-rifler og antiluftskyts i Shahi Kot-landsbyen, men han vidste ikke om nogle af de belejrede al-qaeda- og taliban-soldater var blevet tilbageholdt.

- Jeg ved ikke endnu, hvor mange der er taget til fange, og hvor mange, der er flygtet, sagde Aref.

Han oplyste intet om eventuelle døde og sårede blandt hans egne styrker.

På trods af dagens fremskridt kunne Aref intet oplyse om, hvorvidt den såkaldte operation "Anaconda" vil fortsætte.

- Vi er ikke i en position, hvor vi kan sige om operationen er overstået, sagde Aref.

Mohammad Ismael oplyste samtidig, at selv om den lokale offensiv var ovre, så ville der komme andre militæroperationer andre steder i det krigshærgede land.

- Det er måske slut i denne egn, men ikke i Afghanistan, sagde Ismael.

Otte amerikanske soldater og tre afghanske allierede er døde under operation "Anaconda", mens 80 soldater fra koalitionsstyrkerne er blevet såret.

En talsmand for det amerikanske militær, major Bryan Hilferty, oplyste, at mindst 500 al-qaeda- og Taliban-soldater menes at være blevet dræbt under militæroperationerne i det østlige Afghanistan.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.