Spanien kæmper for etablering af middelhavsbank

Spanien, formand for EU i indeværende halvår, kæmper, hvad der tegner til at blive en forgæves kamp for etableringen af en såkaldt middelhavsbank. Banken skal sikre finansiering på gunstige vilkår til EU's fattigere naboer på syd- og østsiden af Middelhavet.

Kun EU's sydligste medlemlande støtter åbenlyst tanken sammen med EU-kommissionens formand, italieneren Romano Prodi.

Ideen er at oprette en selvstændig udviklingsbank, som skal råde over en kapital på op mod 2,4 milliarder euro (næsten 18 milliarder kroner) i de første fem år.

Spanien truer med at tage spørgsmålet op på EU-topmødet, som indledes i Barcelona fredag. Topmødet handler netop om økonomiske emner. Det står dog fast, at banken skal debatteres på EU's økonomi- og finansministermøde torsdag. Det sker, efter at oplægget fik en forholdsvis hård medfart, da de samme ministre for en uge siden var samlet.

Udsigterne blev yderligere formørket, da EU-udenrigsministrene på mandagens møde ikke kunne enes om det fremtidige niveau for udviklingsbistanden. Flere lande mener, at diskussionen om banken og bistanden skal være kædet sammen.

Spanien fremhæver, at det er vigtigt at betragte den såkaldte krig mod international terrorisme som ikke kun et militært slag. Der skal også indgå elementer af social udvikling, således at den folkelige forståelse for terroristernes dagsorden mindskes.

Diplomatiske kilder siger til det spanske dagblad El Mundo, at der er grund til at huske på, at "halvdelen af de tilbageholdte" formodede medlemmer af al-Qaeda, som befinder sig på den amerikanske Guantánamo-flådebase i Cuba, kommer fra Nordafrika og Mellemøsten.

Halvårsdagen for terrorangrebene i USA den 11. september i fjor, der tilskrives den saudiarabiskfødte Osama bin Ladens al-Qaeda-netværk, blev markeret mandag.

Middelhavsbanken skal ifølge planen være et sidestykke til den såkaldte Østbank, som har været med til at fremme handel og investeringer i Østeuropa.

Spanien vil med teknisk bistand fra EU-finansieringseksperter måske præsentere et kompromis om, at banken i stedet skal være underlagt Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som EU har drevet gennem en årrække. Det vil betyde, at EU-landene ikke skal stille med nye penge i forbindelse med initiativet om hjælpe 12 middelhavslande, der ligger i et bælte fra Marokko til Syrien.

EU's kommissær for pengepolitik, Pedro Solbes, som er spanier, mener, at hvis banken gøres til en EIB-underafdeling, vil der kunne "spares ressourcer, den kan etableres hurtigt - og kan komme i gang med arbejdet hurtigt".

Spansk presse skriver, at blandt andre Danmark og Sverige ikke ser nogen grund til et særligt initiativ over for de sydlige middelhavslande, mens Tyskland og Storbritannien og flere andre lande holdningsmæssigt befinder sig i en mellemposition. De vil gerne lave et organ, som skal stimulere økonomisk udvikling i Nordafrika og Mellemøsten, men de er ikke parat til at stille ekstra midler til rådighed. Især Tyskland har problemer med sit budget.

EU-eksperterne har advaret om, at det er nødvendigt at gå til forsigtigt til værks ved långivningen til de sydlige middelhavslande. Hovedparten af landene mangler endnu at gennemføre en række markedsøkonomiske reformer, og de mangler at tage afgørende skridt hen imod demokrati - begge aspekter ses som afgørende forudsætninger for, at kreditter kan få den ønskede udviklingseffekt.

Spanien er sidst i april vært for en konference i Valencia, hvor udenrigsministrene fra EU-landene og de 12 middelhavslande uden for EU diskuterer økonomiske og politiske spørgsmål af fælles interesse. Sydlandene er Marokko, Algeriet, Tunesien, Egypten, Israel, Den Palæstinensiske Myndighed, Syrien, Jordan, Libanon, Tyrkiet, Cypern og Malta.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen